Du har med garanti også lidt for meget rod i din garderobe, og hver gang du leder efter noget lækker modetøj som f.eks. et par 10 Feet bukser elelr andet, så er det første du finder toppe, det næste du finder, er endnu flere toppe, og sørme om ikke der ligger flere bluser i vejen, inden man endelig kommer til det man ledte efter, nemlig bukserne.
Måske du ikke har lige det problem, men i stedet så har du det velkendte problem med, at der bare hænger så meget tøj i skabet, som du aldrig bruger, eller har brugt i evigheder?
Du skal måske finde et par bestemte smykker eller accessories, men du aner ikke, hvor du har smidt disse ting, og du skal rode diverse skabe, skuffer og rum igennem i evigheder for at finde tingene?
Hvad enten du kender til disse problemer eller ej, så kan du højest sandsynlig bruge disse tips til hvordan du organiser garderoben, så der kommer styr på dametøjet.
Gennemgå din Garderobe Ofte
Det første tips er, at du går igennem din garderobe ofte, og er hård og ærlig i gennemgangen.
Tag alt det tøj ud som du har liggende ”til bedre tider” for du får aldrig nogensinde brugt det, ligegyldigt om du har tanken om, at engang får du tabt 20 kilo, og så passer tøjet, i stedet køb nyt tøj til den tid.
Det samme gør sig gældende med den elskelige cowboyjakke fra 1988 som du har haft hængende lige siden dengang, fordi den bare er så lækker, men du bruger den dog aldrig. Vær ærlig overfor dig selv, hvis cowboyjakken er så fed, hvorfor har du så ikke brugt den i 20 år?
Vær objektiv og gennemgå din garderobe for ting, som du ikke har brugt i 6, 12 eller 24 måneder. Hvis du ikke har været i dette tøj i så lang tid, er der en grund til det, og du kommer heller aldrig til at tage det tøj på igen så i en sort sæk og ned til containeren med tøjet, til folk som rent faktisk kan bruge det.
Stop Ligegyldige Impulskøb
Når du er ude og shoppe, så overvej om du ikke skulle holde igen med de impulskøb, som vi alle gør, og som alle kender til.
Man står i en butik og dankortet bare brænder i lommen, og man ender med at købe nogle ting, som man i bund og grund aldrig nogensinde kommer til at have på eller bruge.
Hvis du undgår disse impulskøb, så skaber du meget mere plads i din garderobe, fordi vi har alle en hav af ting liggende, som disse køb er skyld i.
Kend Dig Selv
Dette råd er stort set det samme som det med ligegyldige impulskøb, fordi hvis du kender dig selv og din egen stil, så vil du kunne spare plads og penge, ved at undgå at købe f.eks. mange løse bukser, hvis du er kvinden som kun går i stramme bukser.
Det samme gør sig gældende for hvilket farver du plejer at bruge og føler dig hjemme i, hold dig til dette og undgå panik købene med farvestrålende tøj hvis du er mere til de neutrale nuancer, for selvom om den tanke om nyt du får i butikken lyder fed, så er ideen ret død når du kommer hjem, og tøjet ryger ind bagerst i skabet.
Resultatet af disse køb er som sagt at din garderobe bliver fyldt op med modetøj, som du aldrig nogensinde kommer til at bruge.
Organiser din Opbevaring
Hvis du bruger organisering af dine accessories i form af gode kasser og bokse med rumdelere i, så har du allerede nået et godt stykke, for så er det slut med de ting ligger og flyder alle steder, og du kan også nemt tilgå, og finde det du skal bruge.
Del Tøjet op efter Årstid
Find alt det tøj du kun bruger, når det begynder at blive sidst september eller oktober, og efteråret og vinteren kommer. Læg dette tøj i kasser eller hvis du har et opbevaringsrum et andet sted end din garderobe, og henlæg dette tøj indtil der bliver brug for det. Når det så bliver nødvendigt at bruge tøjet på grund af årstiden, så kan du jo bytte plads med sommertøjet, for hvor mange mennesker bruger shorts om vinteren så pak det væk.
Du sparer rigtig meget plads ved at opdele tøjet i vores to forskellige årstider, og den gode bonus ved at gøre det, er at du får sorteret i tøjet, og hvis du er objektiv og ikke en samler, så får du smidt noget tøj ud hvert halve år på denne måde.
Disse 5 tips for en organisering af din garderobe skulle helst få dig til at rydde op, smide ud og så tænke over fremtidige indkøb og oprydning hvilket alt sammen skulle resulterer i en organiseret garderobe på den nemme måde.
Skriv et svar