Hvert år sker der rigtig mange ulykker i hjemmet og mange af dem kan desværre betegnes som “selvforskyldte ulykker”. Selvforskyldte ulykker er ulykker, hvor du glemmer din logiske sans og bare handler.
Det kan f.eks. være at du løber på et vådt gulv. Alle ved, at du skal træde varsomt på vådt gulv, alligevel er der mange der hvert år falder og slår sig gevaldigt grundet vådt/glat gulv.
For at mindske disse dumme ulykker, har jeg skrevet nogle sikkerhedstips op herunder. Forhåbentlig kan jeg redde nogle enkelte mennesker fra en alvorlig ulykke.
Gå forsigtigt på vådt gulv
Et vådt gulv vil altid være glat, hvad enten det er lavet af træ eller fliser. Gå altid stille og roligt på vådt gulv. Lad være med at løbe eller hoppe på vådt gulv. Glider du og slår hovedet i gulvet, kan du risikere at dø. Det afhænger bare af, hvordan og hvad du rammer på vej ned, så pas nu på med bevægelserne på vådt gulv!
Få altid en person til at holde stigen
Skal du bruge en stige, så sørg for at du har en person til at holde den. Det er oftest sker med stiger er, at de glider på underlaget, eller at du simpelthen mister balancen. Når en person holder stigen, sikrer i jer mod at stigen glider på underlaget.
Kravl aldrig op på de øverste trin på stigen
Vidste du, at du ikke må kravle op på de øverste trin på en stige? De kan sagtens holde til det, men når du kommer helt herop, så står stigen ikke længere så stabilt, som den gjorde da du kun var halvvejs oppe. Du har heller ikke længere noget at hold fast i, hvis du skulle få overbalance. Kan du ikke nå, uden at kravle helt op, så få fat i en anden, længere stige.
Læg en skridsikker måtte under dine tæpper
Tæpper der ligger løst på trægulv eller flisegulv kan være en meget farlig kombination. En lidt for hurtig bevægelse, kan få hele tæppet til at glide, og dermed sende dig i gulvet. Med en skridsikker måtte, undgår du at tæpper glider væk under dig.
Sikrer dig med faldsikring når du arbejder på taget
Skal du op og arbejde på taget, eller i en højde over 3 meter, så SKAL du sikrer dig selv med faldsikring. Faldsikringsudstyr består oftest af seletøj, et ankerpunkt og nogle reb, der sammen sørger for at du ikke falder hele vejen til jorden, hvis uheldet er ude.
Sørg for der ikke ligger noget under dig, når du står på en stige
Er du husejer? Så renser du tagrender mindst en gang årligt. Når du gør dette, så foregår det højst sandsynligt på en stige. Når du står på stigen, tænker du så nogensinde på, hvad du kan lande på, hvis du falder ned? Ligger der en rive med tænderne op ad? Så vil de i hvert fald gå ind i kroppen. Ligger der noget værktøj på jorden? Ligger der noget træ/metal skrammel? Sørg for at der er helt ryddet omkring dit arbejdsområde, så du ikke bliver spiddet, hvis du falder til jorden.
Arbejd aldrig i bare tæer
Sommeren er det tidspunkt på året, hvor de fleste af os er i gang med gør det selv projekterne. Desværre vælger rigtig mange at gå rundt i bare tæer eller åbent fodtøj, da det nu er sommer og lækkert vejr… Don’t!
Træder du på et rusten lille søm, eller en metalspåne for den sags skyld, kan du risikere at få blodforgiftning. Taber du en mursten på foden, så ville du også ønske du havde sko på. Der er så mange ting du kan træde på, som du ikke ønsker, ligeledes kan du tabe så mange tunge ting på dine fødder, at du kan få ødelagt hele din sommer. Tag nu for helvede nogle sko på, når du arbejder udenfor.
Skriv et svar