Det kan være dyrt og besværligt at låne penge til forbrug, og man skal da også se sig godt for, inden man beslutter sig for at optage et lån.
Mange udbydere tilbyder hurtig udbetaling af kontanter, ingen sikkerhedsstillelse i lånet og generelt let adgang til pengene. Her skal man blot være opmærksom på, at dette kommer med en pris.
De hurtige lån har typisk renter og gebyrer, som ligger langt højere end et almindeligt banklån, samtidig mener mange, at den lette adgang til penge, kan være en risikabel vej, der kan gældsætte mange danskere, siger Anders Jensen fra lånesiden Pengeinfo.dk.
Pengeinfo.dk har hjulpet med at opstille en række generelle spørgsmål, som mange danskere typisk har, når de skal ud og låne penge. Læs dem her.
Hvor meget koster det at låne penge?
Det er svært at sige hvor meget det reelt koster at låne penge, da det afhænger af så meget. De forskellige udbydere skal holde sig inden for et rentespænd og den endelige rente, er forskellig fra lånemodtager til lånemodtager.
Et realkreditlån er finansieret af obligationer og renteniveauet er mellem 2-5%.
Ved et billån er dette rentespænd større, da låneudbyderen vurderer bilens værdi, forventet levetid og ikke mindst bilens mærke. Når man skal låne penge til en bil kan man altså forvente et rentespænd mellem 6-15%.
Et kviklån er som tidligere nævnt det dyreste lån man kan optage. Dette skyldes den korte tilbagebetalingsperiode og den hurtige ekspedition. Ved et kviklån er kravene også lavere og rentespændet ligger altså mellem 6-30+% (kilde).
Hvordan afbetaler jeg et lån?
Låneudbydere tilbyder forskellige tilbagebetalingsmetoder. Ved de fleste udbydere betales pengene tilbage i såkaldte rater med månedlige terminer der afhænger af størrelse på lånte penge.
Andre udbydere tilbyder at lånet bliver betalt tilbage som engangsbeløb. Denne mulighed finder man typisk ved kviklån, hvor lånebeløbet er lavt. Indenfor et større lån bruger man betegnelsen ”indfrielse af lån”, når lånet er blevet betalt tilbage.
Indfrielse af lån kan i visse tilfælde betyde en omlægning af lån. Dette betyder at man med en omlægning betaler sit gamle lån ud, ved at optage et nyt lån. Dette kan godt betale sig, hvis renten og kursen på de bagvedliggende obligationer, har ændret sig. Her er det altså muligt at få en god rente.
Visse typer af lån oprettes med afdragsfrie perioder, hvilket betyder at der i perioder kun betales renter og bidrag på de lånte penge. Alt efter hvor mange låner penge, kan man som oftest maksimalt få 10 års afdragsfrihed.
Hvor finder jeg det billigste lån?
Ved at undersøge markedet og tage sig god tid, øger mulighederne for at finde det billigste lån til lige netop din situation. Der er mange forskellige låneudbydere og det er vigtigt at du først og fremmest sorterer dem fra som ikke dækker dine behov tilstrækkeligt. Når du har en liste over låneudbydere, så anbefales det at du kontakter dem for at høre hvad de kan tilbyde for din situation.
Mange tror fejlagtigt at det billigste lån er forbundet med den laveste rente, men sådan er det ikke altid. Renten har dog stor betydning for lånets pris, men det er forkert at konkludere noget fra den alene.
Ved et lån følger der flere omkostninger og renten er kun én af dem. Omkostningerne deles op i engangsomkostninger og løbende omkostninger.
Under engangsomkostninger indgår stiftelsesprovision, dokumentgebyr, ekspeditionsgebyr, fast tinglysningsafgift, variable tinglysningsafgift og andre gebyrer.
Løbende omkostninger er den månedlige samt årlige kontogebyrer, administrationsgebyrer, depotgebyrer, PBS gebyrer og ikke mindst renter.
For at finde ud af hvilket lån der er billigst, går det altså ud på at medregne alle ovenstående omkostninger. Dette kan hurtigt blive uoverskueligt, at skulle undersøge alt det. Det er dog heldigt at Folketinget har vedtaget at alle disse omkostninger skal oplyses som ÅOP, der er den årlige omkostning i procent.
Ved at have et overblik over alle de udvalgte udbydere, kan man sammenligne ÅOP og derved vælge nogle fra. Det er vigtigt at du bruger begrebet, når du snakker med de forskellige udbydere, så I ikke taler forbi hinanden.
Skriv et svar