Hvad er en energimærkning?
Når en bolig skal sælges eller udlejes, er det i dag et krav at have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en samlet vurdering af den energimæssige tilstand af bygningen, som giver køberen/lejeren et overblik over de energimæssige omkostninger, der findes ved huset.
Desuden skal nye bygninger have lavet en energimærkning, inden de tages i brug. Og som de eneste skal ejendomme, der er over 1.000 kvm, have foretaget en ny energimærkning hvert femte år – uanset om de skal sælges eller udlejes.
Hvad indeholder en energimærkning?
Der laves en vurdering af de udgifter, som findes til bl.a. gas, olie, fjernvarme og el på boligen. Denne energimæssige tilstand vurderes på en skalaværdi fra A-G, som man også kender fra hårde hvidevarer. Den bedste tilstand er A, da forbruget her er lavest, hvorimod G betyder, at bygningen har et meget højt energiforbrug.
Forslag til besparelser
Energimærkningen indeholder desuden et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, som kan betale sig at lave på bygningen. Og desuden hvor meget udgifterne falder, hvis disse forbedringer laves.
En husstand kan eksempelvis spare mange penge, ved at udskifte vinduer eller efterisolere huset.
Energimærkning af en ejerlejlighed
Når en ejerlejlighed skal sælges, er det lovpligtigt at få lavet en energimærkning. Denne energimærkning udarbejdes dog for hele ejendommen, hvis byggeriet består af flere etager. Her er det ejerforeningens ansvar at få udarbejdet energimærkningen, og man kan som ejer af lejligheden kræve dette overfor ejerforeningen. Energimærkningen er gyldig i fem år og kan desuden bruges, hvis andre ejerlejligheder i bygningen skal sælges i gyldighedperioden.
Automatmærke
I 2011 blev det muligt for nyere huse at få energimærkning uden en gennemgang af bygningen.
Dette er en simplere energimærkning, også kaldet et automatmærke, som fås til en lavere pris. Grundet den lavere pris, laves der ikke en bygningsgennemgang. I stedet baseres energimærkningen på informationer fra BBR, og en erklæring som ejeren selv skal udfylde. Dette gælder, hvis man kan svare ja til disse kriterier:
- Bygningen er højest 25 år gammel.
- Huset er et familiehus – f.eks. række/parcel/stuehus.
Som en undtagelse kan et nybyggeri ikke automatmærkes, da der skal ske en bygningsgennemgang af den nye bolig/bygning.
Hvilke bygninger kræver ikke en energimærkning
Nogle bygninger er fritaget for energimærkning. Dette er bl.a. sommerhuse, som ikke er nybygget, tilbygninger, garager, udhuse, kolonihavehuse, bygninger under 60 m2 og fredede bygninger.
Læs mere omkring energimærkning her
Hvad er en tilstandsrapport?
En tilstandsrapport er en samlet vurdering af de synlige skader og tegn på skader, der findes på boligen. Det er resultatet af et huseftersyn, som bliver udarbejdet af en bygningssagkyndig. Tilstandsrapporten sammenlignes med andre boliger, som er i samme stand, type og alder.
I Danmark laves der en tilstandsrapport ved næsten alle hushandler, så væsentlige fejl ved boligen oplyses for interesserede købere. Tilstandsrapporten danner ligeledes grundlag for at tegne en ejerskifteforsikring.
Boligens tekniske forhold
Som køber skal man være klar over, at rapporten kan indeholde begrænsninger, da der udelukkende tages højde for de tekniske forhold i boligen. Det betyder med andre ord, at der ikke tages hensyn til de omkringliggende forhold som f.eks. grunden og installationer udenfor bygningen.
Som køber skal man være klar over, at de fejl og mangler, som er skrevet i tilstandsrapporten, skal man selv betale, hvis de skal udbedres. Dette kan være et godt argument for at få nedsat prisen på boligen.
Skjulte fejl og mangler
Den bygningssagkyndige, som udarbejder tilstandsrapporten, har ikke mulighed for at opdage skjulte fejl og mangler, og det skal man som køber være opmærksom på. Der kan eksempelvis være et ødelagt gulv under gulvtæppet, eller en revne i væggen, som er gemt bag reolen. I mange tilfælde vil ejerskifteforsikringen dække skjulte fejl, dog ikke almindelig slid.
Tilstandsrapportens sekstrinsskala
I en tilstandsrapport bedømmes boligens skader på en skala, med seks forskellige trin. Foruden bedømmelse, er det vigtigt at foretage en grundig beskrivelse af skadens omfang. Hvis en skade er bedømt som UN, er det købers ansvar at afdække skadens omfang og konsekvenser.
Sekstrinskalaen:
- IB – ingen bemærkninger
- K0 – rent kosmetiske skader
- K1 – mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion.
- K2 – alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte.
- K3 – kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele.
- UN – undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel.
Læs mere om tilstandsrapporter her
Tommy skriver
En god gennemgang, men der mangler godt nok noget omkring priser på tilstandsrapport og energimærker