Julen står for døren og det er ved at være tid til at være kreativ med gaverne. Måske du har overvejet at give et brætspil i gave? Her er i hvert fald et par forslag til gode brætspil, som du kan give i gave.
Ego Pictures er et sjovt og underholdende selskabsspil, hvor deltagerne lærer sig selv og de andre deltagere bedre at kende. Måske kender du allerede til et af de andre Ego Spil? Ego Pictures er 4 spil i serien af ego spil. I denne udgave er ord skiftet ud med billeder. Deltageren i tur skal tage stilling til 3 billeder ud fra et ord eller en sætning. De andre deltagere skal forsøge at gætte hvilket billede du har valgt ud fra den pågældende sætning.
Vil du have forklaret reglerne på en let og overskuelig måde kan nedenstående video anbefales. Ego Pictures forklares på 2 minutter.
Quiz Battle brætspillet
Det populære quizspil som du kender fra din telefon, tablet eller computer. Spillet der har taget Danmark med storm, er nu kommet i en utrolig lækker brætspilsudgave hvor du får testet din paratviden indenfor de 6 spørgsmåls-kategorier:
- Kunst & Litteratur
- Sport & Fritid
- Historie
- Underholdning
- Geografi
- Videnskab og natur
Brætspillet indeholder 2400 helt nye spørgsmål fordelt udover ovenstående 6 spørgsmåls-kategorier. Quiz Battle Brætspillet er et quizspil hvor det går ud på at have en stor paratviden. Men det er bestemt ikke det hele, for i brætspils-udgaven er der tilføjet nogle forskellige taktiske muligheder som gør at man har mulighed for at vende spillets gang og drille ens modstandere.
Vil du have de sidste deltaljer om Quiz Battle inden du køber det? Nedenstående video giver et meget godt indblik i hvad spillet går ud på! Link til video: http://www.youtube.com/watch?v=yAzYrP26SW8
Endnu en 2013 nyhed er det danske quizklassiker Bezzerwizzer, som med rette kan kaldes Danmarks mest populære quizspil. Bezzerwizzer har lanceret et nyt Bezzerwizzer Original. 5000 nyskrevne spørgsmål fordelt over 20 emner.
I Bezzerwizzer Original skal du svare på spørgsmål og teste din paratviden. Med zwap-brikken har du mulighed for at skifte dine emnebrikker ud med modstandernes og derved påvirke spillets gang. Ligger du inde med svaret på et spørgsmål som du ikke tror din modstander kan svare på har du mulighed for at bruge en Bezzerwizzer-brik. Med denne brik kan du svare på dine modstanders spørgsmål hvis ikke de kan svare på det. Herved har du mulighed for at rykke ekstra felter frem og komme tættere på målet.
En ny mulighed i denne nye udgave af Bezzerwizzer er WRITE-brikken. Med WRITE-brikken kan man tvinge modstanderne til at skrive deres svar ned – uden at de må snakke sammen. Et smart lille taktisk kort at kunne bruge i kampens hede.
Sidste spil på listen bliver det dansk udviklet spil More Or Less. Spillet er kommet på markedet i 2013 og er allerede blevet kåret som Årets Selskabsspil 2013, og med god grund. More Or Less er et sjovt og anderledes Quizspil hvor stort set alle kan deltage på lige fod. Spørgsmålet er der næppe nogle der kan svare 100 % korrekt på. Derfor gælder det om at komme så tæt på svaret som muligt. Men det er ikke nok. Man skal ramme på “den rigtige side” af svaret afhængigt af om der er valgt at svaret skal være more eller less (mindre eller mere) end det rigtige svar.
Mangler du en sjov mandelgave, som kan tages i brug med det samme? Med en pris på omkring 120 kroner, er More Or Less et godt valg.
Måske det lyder lidt kringlet. Men tager du et kig på nedenstående video har du styr på hvad spillet går ud på inden der er gået 2 minutter.
For flere informationer om spilleregler og inspiration om, hvilke spil der skal ligge under juletræet tag et kig på spillereglerne.dk
Morten skriver
Ja brætspil er en rigtig god julegaveide. Det er en gave til fællesskab, samvær og hygge. Jeg elskede når vi fik nogle nye brætspil som barn, så var der dømt gode famileaftener 🙂