Legetøj da vores forældre var børn var så langt fra det legetøj vores børn ønsker sig i julegave fra legetøjskataloget i dag. Dengang var alt ikke lavet af plastik og med plads til en hel række batterier i bunden. Materialerne var helt anderledes naturlige og solide. Meget legetøj i gamle dage var trælegetøj.
Trælegetøj er bæredygtig kvalitet
Det sjove er at vaner og mode går i ring og i dag, hvor der ellers findes et utal af materialer at lave legetøj af, så er det trælegetøjet der igen bliver populært hos forældre til små og mindre børn. Der er bare en helt anden opmærksomhed på dels kvalitet og holdbarhed – og på miljø, økologi og bæredygtighed hos dagens unge forældre, i forhold til i 80’erne eller 90’erne. Det er en god og sund bølge. Det er nok heller ikke tilfældigt at økologisk og bæredygtigt trælegetøj vinder indpas, jo flere artikler der kommer frem i diverse medier om giftige stoffer fundet i legetøj. Og det er endda i legetøj til babyer og helt små børn, der putter alting i munden.
Trælegetøj i mange former og farver
Trælegetøj kan være mange ting. Bondegårde, dyr, biler, og meget andet. Et område, hvor der findes meget legetøj af træ er musikinstrumenter til børn. Xylofoner, trommer, guitarer og meget andet, kan man få i træ og i de flotteste farver, som børnene vil elske. Eller hvad med legetøjsmad? Rigtig mange børn holder af at lege at de laver mad, og serverer den på deres egen cafe eller restaurant. Det har du med garanti oplevet, hvis du er forældre til et barn. Man kan få alt muligt mad i plastik. Pizzaer holdt sammen med velcro, tærter, pålæg, grønsager, alt muligt. Men faktisk er det flottere og mere holdbart det an kan få i farvet og lakeret træ.
Trælegetøj er godt for miljøet
Man kan argumentere at trælegetøj er dyrere end det samme lavet i kunstige materialer som plastik eller andet syntetisk. Det er også sandt. Til gengæld får du noget legetøj der kan holde i flere generationer, og som kan gå i arv fra barn til barn. Plastiklegetøj går i stykker for et godt ord og levetiden på den slags er ofte ikke ret lang. Især mindre børn er slemme til at give legetøjet en hård medfart. Men solidt legetøj af træ er ikke lige sådan et slå i stykker. Udover dette betaler man også gerne lidt mere for at få noget legetøj der er miljøvenligt og nedbrydeligt. Jo mere man kan producere i træ og andre naturlige materialer, jo bedre er det for miljøet på langt sigt, og det kommer jo også vores børn til gode, da det er dem der skal leve i verden i fremtiden.
Fairtrade Trælegetøj
Det er svært at finde noget dårligt at sige om trælegetøj, men man skal som med alt andet passe på med at være ukritisk som forbruger. F.eks. er det vigtigt at tjekke hvilken træsort der er brugt i produktionen af legetøjet. Nogle træsorter er fredede og udrydningstruede, men bruges alligevel i visse lande. Det er også vigtigt at undersøge hvilken maling eller lak der er anvendt, hvis det er behandlet træ. Der må selvsagt ikke være giftige stoffer i. Et godt sted at finde trælegetøj der lever op til fairtrade principperne er hos Just-business.dk. Her finder du masser af trælegetøj fra flotte legebygninger til bogstaver i mange farver.
Juletiden er overstået og der er nok ingen tvivl om at der lå flere pakker med trælegetøj under juletræerne end for bare få år siden. Vi kan konkludere at det primært er en god tendens på flere plan. Børnene – især de små – vil ikke føle den store forskel, men set fra et voksensynspunkt er der meget vundet på både kort og lang sigt, ved at investere i legetøj af træ. Så have det i mente når du skal ud og købe gaver igen – trælegetøj kan bruges i mange anledninger.
Skriv et svar