Microsoft har endnu engang været i ”laboratoriet” og har været i fuld sving med at udvikle storebroderen til Xbox 360. Den går under navnet ’Xbox One’ og den er endnu ikke udkommet (officielt) i Danmark. Udgivelsesdatoen var oprindelig sat til november 2013, men på grund af problemer med deres software har Microsoft set sig nødsaget til, at udskyde udgivelsen i flere europæiske lande, herunder Danmark. De seneste rygter forlyder, at konsollen skulle udkomme engang i 1. kvartal af 2014 – nærmere kan vi desværre ikke komme det foreløbigt. Til trods for den udskudte release er presset fra de trofaste Xbox-spillere vanen tro ekstremt højt. Men kan de overhovedet leve op til forventningerne? For i dag er vi gamers jo særdeles forvente, så at udgive en konsol som blot er lidt bedre end Xbox 360 kommer ikke til at give Microsoft succes. Derfor vil vi fra Xbox One fan-siden PlayOne kigge nærmere på, hvad der gør den nye konsol værd at investere i.
Nu følger Kinect med i pakken!
Et af argumenterne for, at Xbox One kommer til at bidrage med noget helt nyt, er at Kinect nu følger med i pakken. Det bliver spændende at se, i hvor høj grad dette kommer til at påvirke gameplayet i de forskellige spil og i hvor høj grad mon dette kommer til at påvirke spiludviklernes kreativitet og udfoldelse?
Vil spiludviklerne rent faktisk udnytte muligheden for at lade os forbrugere benytte os af næsten alle vores sanser i samspil med Kinect og derigennem skabe en ultra-realistisk oplevelse? Muligheden er i hvert fald oplagt og den medfølgende Kinect er én af grundene til, at konsollen er et par hundrede kroner dyrere end dens ærkerival Playstation 4.
Tip: Se en liste over de mest ventede spil til Xbox One.
Folks oplevelse med Kinect lader til at variere en del. Nogle bryder sig ikke om tanken om at skulle være ”aktiv” for at spille og foretrækker blot en controller. Udviklerne kommer derfor til, at skulle tage højde for dette og forsøge at tilpasse spillene de kræsne (og måske lidt dovne) gamere.
Den nye Kinect er ligeledes blevet opdateret med et langt bedre Full-HD kamera, med en avanceret mikrofon som kan opfatte forskellige stemmer og genkende forskellige personers stemmer. Desuden kan den nu også fungere i meget svagt-belyste rum og behøver heller ikke lige så meget plads. Microsoft har altså virkelig sat ind overfor Kinect og prøver for fulde udblæsning at overbevise os om, at Kinect er en god ide.
Er din gamle Xbox 360 så bare klar til skrot? JA!
Noget andet, som garanteret chokerer en masse Xbox 360 spillere, er at Xbox One ikke kommer til at være bagud kompatibel med Xbox 360 spil. Så hvis du ikke vil hellige dig til Xbox One lige med det samme, og fortsat vil spille nogle af alle de spil du har købt gennem tiden (selv har jeg mere end 20 spil liggende – og det er småting i forhold til dig virkelig kræsne gamere) til Xbox 360, bør du altså ikke skille dig af med konsollen lige foreløbigt. Grunden til dette skulle være, at Microsoft ønsker at vise Xbox Ones kræfter og virkemidler frem – og når Xbox 360 spil ikke er designet til Xbox One, ville disse muligvis ikke bidrage til dette gode udtryk og derfor har Microsoft valgt ikke at gøre dette muligt. Om dette blot er et smart marketingstunt fra Microsofts side af og et forsøg på at tjene flere penge på deres fans, lader vi stå hen i det uvisse. Men én ting skal slås fast. At dette er ikke kun Microsoft som gør dette. Sony har med deres Playstation 4 også begrænset kompatibiliteten med udstyr, eksempelvis controllere, til lillebroderen Playstation 3.
Hvad med controlleren?
Også controlleren til Xbox One er blevet opdateret og finjusteret. Ved første øjekast ligner den nye controller til forveksling den gamle. Men kigger man lidt nærmere, er der faktisk sket en del. Selve triggerknapperne er blevet lavet helt om. De tilpasser sig nu spillets handling og elementer. Så forskellen på at skyde med en pistol og køre hurtigt i en bil, vil altså nu føles ganske forskelligt og bidrager i den grad til en øget realisme. Et lækkert touch med en endnu mere realistisk controller og livagtiggør spiloplevelsen til fulde.
Vil skyen gøre Xbox One stærkere med tiden?
Xbox One har dog endnu en vigtig feature, nemlig cloud gaming. Ellers på godt dansk kaldet ”skyen”. Ved at bruge cloud computing, kan Xbox One fokusere på at løse de ”opgaver” som har højest prioritet og sende mindre vigtige opgaver afsted til skyen. I takt med at vores internetforbindelser bliver hurtigere, ville brugen af skyen kunne stige. Det bliver derfor spændende at se, om vi har at gøre med en konsol, som rent faktisk bliver stærkere med tidens løb, da cloud computing fortsat til udvikle sig og blive endnu hurtigere.
Altså er Xbox One en ganske ny oplevelse end sin forgænger. Med Playstation 4 ekstreme popularitet og imponerende salgstal, går Microsoft noget af udfordring i møde. Men hvem vil vinde? Det kan kun tiden vise, men her fra PlayOne satser vi på Xbox One;)
Skriv et svar