Hvis man skal tro historierne ret, så nærmer vores kære flag sig sin 800 års fødselsdag. Det er muligvis et sagn, men man siger at Dannebrog dalede ned fra himlen under korstoget i Estland i år 1219. Ifølge historien skulle flaget været et guddommeligt tegn på, at gud var på danskernes side og derfor vandt de slaget. Der kan måske sås tvivl om hvorvidt denne historie er helt sand, men ikke desto mindre er det et spændende sagn.
I dag er det heldigvis ikke så tit, at Dannebrog bliver hevet frem, fordi vi skal i krig. Oftest er der langt mere festlige lejligheder, der skal markeres, og så skal der naturligvis flages – enten med Dannebrogsflag eller vimpel. Der er intet, som markerer en festlig begivenhed som Dannebrog, der vejrer fra flagstangen.
Til hverdag
Dannebrog er i sandhed et tegn på fest, og i Danmark må man heller ikke flage med flaget på hverdage. Der er noget højtidligt og specielt over flaget. Hvis du overvejer at få en flagstang behøver du dog ikke at lade den stå bar på hverdage. Der findes et bredt udvalg af standere og vimpler, der kan pryde flagstangen, når Dannebrog ikke bruges.
Det er god flag-kutymen, at man aldrig lader en flagstang stå tom, så hvis du vil have en flagstang er enten en vimpel eller en stander et must.
Hvis du ikke er indviet i flagverdenen, så kan det være et forvirrende univers at bevæge sig ind i. Der er mange regler, som man skal holde styr på, for faktisk tages flaget stadig meget alvorligt. Det er for eksempel ulovligt at flage efter solnedgang og Dannebrog må aldrig røre jorden, når det hejses eller tages ned.
Vimpler og standere er heldigvis mere enkle og må hænge oppe døgnet rundt. Umiddelbart kan vimpler og standere virke forholdsvis ens, men der er dog forskel. Standere er kortere end vimplen, men til gengæld er den også bredere.
Hvad man foretrækker, er en smagssag, så der handler det bare om at overveje, hvad du helst vil have. Både en vimpel og en stander har fordele, men der kan også være ulemper forbundet med dem, men det handler primært om, hvor din flagstang er placeret, og hvor meget det blæser, der hvor du bor.
En af de store fordele ved at vælge en stander frem for en vimpel er at den kortere stander ikke nær så let slår knuder som det ofte er tilfældet med vimpler. Selvom man køber en knudefri vimpel vil langt de fleste opleve at vimplen slår knuder på sig selv når vinden blæser. Det er dog heller ikke helt usandt når der angives at en vimpel er knudefri, da der skal noget mere til før at disse vimpler begynder at slå knuder. Standeren som er noget kortere og højere end vimplen vil holde sig pæn i noget længere tid end en vimpel gør.
Til dig i lejlighed
Hvis du bor i lejlighed og også gerne vil flage, når der er fest, så skal du ikke føle dig ked bare fordi, at du ikke kan få en flagstang i en have. Det er selvfølgelig muligt at købe en lille bordflagstang, der kan sættes på bordet til festlige lejligheder, men det er naturligvis ikke helt lige så sjovt som en rigtig flagstang.
Det er naturligvis ikke helt det samme, men faktisk kan man købe flagstænger i miniudgave på omkring 180 centimeter. En sådan flagstang kan passe fint udenfor døren i opgangen, når der er fødselsdag og resten af tiden fylder den ikke meget i skabet. En ekstra bonus er desuden, at du ikke behøver tænke på Dannebrogs flag, vimpler og standere – en miniflagstand kommer fuldt udstyret med et flot, lille Dannebrogsflag.
mike skriver
Nice artikel du har delt omkring flagstænger. Jeg er helt enig med dig, man bør ikke bare hejse flaget på bare hverdage men man burde hejse det regelmæssigt, især nu hvor det er blevet tidligt sommer! Jeg vil gerne anbefale dig en hjemmeside http://www.flag.nu herfra har jeg selv købt min flagstang, som vejer dannebro hver dag