Det at skulle købe en ny bolig og sælge den gamle er noget som stresser op mod 100% af alle mennesker, netop fordi det drejer sig som ganske mange penge, ens fremtid, gæld og heraf rådighedsbeløb.
Hvilket kun er ganske forståeligt, derfor bør du heller aldrig nogensinde gøre noget som ikke er velovervejet det vil sige du skal sørge for at få den rette rådgivning på de områder du er usikker på.
Ved salg
Ved salg af bolig er boligens type de afgørende for hvilken vej du skal gå, sælger du rækkehus, villa, landbrug og så videre bør du helt sikkert bruge en ejendomsmægler hvis det er første gang du sælger. For der er her alt for mange krav, regler og love som skal overholdes for at du har din ryg fri.
Sælger du derimod en lejlighed hvor der er langt mindre ting at skulle have styr, så her kan du lige så godt spare de penge på et salær.
Men hvor ligger forskellen så på de to typer boligsalg.?
Ved salg af rækkehus / villa kræves der at der laves og tilbyde.
- Tilstandsrapport
- El-rapport
- Energirapport
- Der skal tilbydes ejerskifteforsikring, da du ellers vil hænge på fejl og mangler
Dette skal der ikke laves ved salg af en lejlighed, det eneste af de 4 ting som kan give problemer ved salg af lejlighed er hvis der er problemer med el-installationerne. Men en standard kontrakt skriver sig normalt ud af dette forhold, så du blot skal sikre dig der er installeret HPFI relæ i lejligheden, hvilket faktisk er noget som mangler i stort set alle lejligheder som handles for tiden, så sørg for det er i orden.
Faktisk sælges op mod 22%* af alle lejligheder herunder både ejere og andelslejligheder i dag som selvsalg, netop fordi det er lettere og mere sikkert at sælge denne type lejligheder.
*Kilde business.dk: Selvsalg
Ejendomsmægler
Lad være med at tage den første og den “bedste”, tag kontakt til et par stykker som sælger boliger i området og få dem alle til at komme med en vurdering og en pris på deres arbejde.
For din udbuds pris er afgørende for om du får det solgt, det hjælper ikke at sætte den for højt og tage den dyreste ejendomsmægler og så stå uden salg eller med et afslag som ende nede på de andres pris forslag.
En god måde at få en ejendomsmægler til at give rabat på sit salær og omkostninger, er noget så simpelt som at have den/de andres tilbud liggende på bordet, på skænken kort sagt lig den så de ser den for konkurrence gør det kun billigere for dig.!
Køb af bolig
Når vi snakker salg af bolig er der uden tvivl et køb i den anden ende, her er der andre ting som du skal have styr på. Økonomien siger sig selv, der skal være råd til det så vil ikke bruge mere tid på dette.
Når du skal ud for at se en bolig så giv dig god tid, gå boligen godt igennem og hvis der er behov for det så bed om en ekstra boligfremvisning. Er det en bolig som skal renoveres så alliere dig med en håndværker / entreprenør, tag dem med ud på en boligfremvisning og få dem til at komme med et tilbud på boligrenoveringen.
Prisen på udbedringerne af disse fejl og mangler kan være det som der forhandles om, det vil sige at sælger giver et afslag i form af en håndværkercheck.
Her er der intet som forhindre dig som køber i at tage en håndværker med ud som ligger i den dyre ende, hvorefter du vælger en billigere når køb/salg er sket.!
Står du og skal købe en lejlighed, kan du gøre det til en betingelse for et køb at der laves en el-rapport for at sikre dig mod en uventet regning.
Ejerskifteforsikring
Køber du en villa eller rækkehus, kan sælger vælge at tilbyde dig at betale ½ for en standard forsikring det vil sige små 5.000 kr.
Hvis sælger gør dette er sælger fritaget for eventuelle fejl og mangler som måtte opstå, du kan dog som køber frit vælge om du vil tage imod tilbuddet. Men det kan under ingen omstændigheder anbefales at man ikke tager imod tilbuddet, da man så naturligvis ikke er forsikret.
Men der er flere ting du skal tage stilling til når du skal vælge en ejerskifteforsikring, skal den dække i 5 eller 10 år, skal det være en standard eller en udvidet forsikring.
Prisen på en sådan forsikring svinger fra 10.000 kr. op til 25.000/30.000 kr. alt efter bolig, men det kan som tidligere nævnt hurtigt blive en bekostelig affære at spare på dette punkt.
Den ejerskifteforsikring du får tilbudt er ikke en som du er tvunget til at tage imod, du kan vælge at indhente et tilbud hos dit eget forsikringsselskab eller et tredje sted. Du skal blot være opmærksom på at sælgers andel kun vil være ½ delen af den forsikring du har fået tilbudt, så det vil sige hvis du finder en forsikring til 25.000 kr. vil sælger andel stadigvæk kun være de ca. 5.000 kr.
Du kan læse mere om ejerskifteforsikringen og reglerne her: Ejerskifteforsikring
Advokat
Du kan i mange tilfælde få en færdig pakke med skøde, rådgivning, berigtigelse og refusionsopgørelse, som er billigere end det tilbud du får gennem sælgers ejendomsmægler.
Og da du uanset om du sælger selv, via mægler eller køber skal have en advokat, kan du med fordel vælge en selv som du finder på nettet da du kan spare penge her.
Så inden du gør i gang med salg eller/og køb, gør op med dig selv hvad er du til i form af rådgivning, forsikringer, boligtype og stand det vil sige nyt kontra noget som skal sættes i stand.
Skriv et svar