En printer har den funktion, at den kan tilsluttes en computer med formålet om at udskrive et printerobjekt som et dokument, billede eller andet. Printeren findes i forskellige variationer, hvor den opfylder adskillige behov. På markedet fordeler printervariationerne sig på fire typer af printere – en inkjet-printer, en laserprinter, en alt-i-én printer og en bærbar printer.
Inkjet-printeren fungerer ved, at dråber af blæk sprøjtes på papir under udskrivning. Denne type printer kan udskrive på flere typer papir samt flere medier, som billeder og transparent, hvilket gør dens farvefunktion ideel. Printeren arbejder nemlig med flere patroner – sort og farve. Inkjet-printeren er en populær type printer dels på grund af dens alsidighed, men at den er overkommelig i pris, er også et faktum, der spiller ind i dens popularitet. Printeren er billig i opkøb, men kan blive dyr i omkostninger, når det kommer til forbruget af blækpatroner. Disse kan findes til en rimelig pris, men væsentligt er det, at forholdet mellem mængde og pris kan bringe økonomiske omkostninger med sig, hvis printeren bruges ud over det almindelige brug en gang i mellem.
Laserprinteren er populær til det store forbrug af udskrifter. Dennes funktion består i, at den arbejder ud fra statisk elektricitet, der i printeren fungerer som midlertidig lim for tonerstøvet, som skal printes ned i papiret. I daglig tale vil arbejdsprocessen kunne kortes ned til, at laserprinteren ved hjælp af statisk elektricitet brænder printerobjektet ned i papiret, hvilket er en sparsommelig og hurtig proces. I forhold til blækpatronen, er toneren, der skal i en laserprinter, dyr i opkøb. Den holder dog længere, og har lavere omkostninger. Fordelene ved en sådan printer ligger altså i hastighed og økonomi, og printeren synes i kontrast til inkjet-printeren at være en billig printer-løsning for den store forbruger.
Alt-i-én printeren kan både printe, kopiere, scanne og sommetider faxe, og det er ofte en større maskine på grund af de mange funktioner. Denne type printer minder i mange tilfælde meget om inkjet-printeren, da den udskriver ud fra samme principper – at blæk sprøjtes på papir under udskrivning. Den kombinerede printer kan selvfølgelig også fås som en laserprinter, hvilket skaber en væsentlig prisforskel i denne kategori. Nogle alt-i-én printere kan indstilles til at printe på begge sider af papiret, og de kan dermed både blive sparsommelige i økonomisk og miljømæssigt regi.
Den bærbare printer er mobil i forhold til størrelse og form. Den kan tages med, hvor end det skal være, hvilket gør den populær i erhvervslivet. De fleste bærbare printere kan køre på batteri, således at man ikke altid er afhængig af strømforsyning, når man ønsker at lave en udskrift. Ligesom alt-i-én printeren, findes den bærbare printer både som inkjet og laser. Det er en printer, der passer til en bred målgruppe, der er afhængige af, at teknikken er mobil.
Hvad angår forbrug, gælder det for alle typer printere, at deres omkostninger kan mindskes. Både tonere og blækpatroner findes i originale og kompatible blækpatroner – to typer, hvor i mellem der er en prisforskel at finde. Originale blækpatroner bærer samme logo og navn som den tilhørende printer, hvilket forsikrer forbrugere om, at disse patroner ingen risici bærer – man kan med rette stole på, at de virker, som de skal. De kompatible – uægte – patroner bærer ikke noget mærke med sig, hvilket kan ses i prisen. På trods af at disse patroner ikke forsikrer forbrugeren gennem et bestemt logo, rummer de i mange tilfælde samme mængde blæk, og dermed samme kvalitet.
Som du kan se, så er der mange overvejelser der skal gøres inden man køber en ny printer. Det kan være en mulighed at høre omkring sig. Der er sikkert andre i vennekredsen, på jobbet eller facebook som har været ude og købe printer. Tag Deres erfaringer med i købsprocessen.
Skriv et svar