Der er kun en uge til at FIFA 15 har release i Danmark. Det sker d. 25 september, og spillet forventes at blive flået ned af butikkernes hylder. Spillet, der produceres af Electronic Arts Canada, er verdens mest populære sportsspil og har derfor også et stort marked for snydere, hackere og phishere. De seneste FIFA-versioner har desværre været hårdt plaget af disse skumler typer, og det har resulteret i ærgerlige episoder for helt almindelige og uskyldige brugere, der på den ene eller anden måde er blevet frarøvet deres FIFA coins og spillere i spillet.
Heldigvis har EA i år valgt at sætte et stort fokus på dette problem, og derfor vil snydere, hackere og phishere få det svært i FIFA 15. EA har strammet deres regler, er mere strikse med at overholde dem samt har implementeret en række forbyggende features og fjernet elementer, der var til fordel for de ikke ærlige spillere. Men hvad betyder det helt præcist, tænker du? Det betyder først og fremmest, at EA har lavet en ny banningsproces og har sat flere medarbejdere på denne opgave. Således er der allerede blevet bannet langt over 100.000 brugere, der ikke kunne opføre sig ordentlig.
Derudover betyder det, at hvis du i fremtiden vil logge ind på FIFA 15 Web App i din browser, så er det i ikke ikke bare nok at skrive email og kodeord. Nu skal man også til at indtaste en Origin Login-bekræftelse, der skal være med til at sikre, at din FIFA 15-konto ikke falder i de forkerte personers hænder. Transfertilbud, der i spillet kaldes trade-offers, er således også fjernet, da denne feature i høj grad blev brugt af hackere og phishere til at overføre stjålne coins til egen konto.
Overordnet set virker det til, at EA i år er rigtig bevidste om dette problem, og mange af de ‘store’ spillere bifalder disse initiativer fra EA. De fleste Youtubere derimod har udvist stor modstand mod alt dette ‘sikkerhedspjat’, men det skyldes nok hovedsagligt, at de tjener penge gennem reklameindtægter fra hjemmesider, der sælger coins. Så faktisk forsvinder deres hovedindtægtskilde, men det er også den eneste negative konsekvens af EAs aggressive adfærd over for snyderne.
Dette indlæg skal dog ikke kun handle om sikkerhed i FIFA 15. Det skal også handle om andre nyheder, så her kommer en kort opsummering af, hvad EA ellers har offentliggjort for nyligt.
FIFA klub-edition
I år har 10 danske klubber taget i mod tilbuddet om en klub-edition, hvor en af klubbens egne spillere får lov at være på forsiden af spillet. Blandt klubberne der har taget i mod tilbuddet findes blandt andet FC Midtjylland, Brøndby IF, FC København og lidt overraskende også AC Horsens på trods af, at de ikke en gang er med i spillet. Som eksempler skal Andreas Cornelius og Johan Elmander være på forsiden af henholdsvis FC Københavns cover og Brøndby IFs cover.
Officiel TV-reklame
EA har også præsenteret deres nye TV-reklame, der kommer til at køre på diverse reklameblokke over hele jordkloden – sikkert også i Danmark på et tidspunkt i forkortet version naturligvis. Det er Lionel Messi, der igen i år er i centrum af reklamen sammen med en række ‘normale’ spillere fra hele verden. Tjek videoen ud herunder.
FIFA 15 Soundtracks
Sidst men ikke mindst er soundstrack-listen til spillet blevet offentliggjort. Alle kunstnere kæmper om at blive en del af FIFAs spilunivers, og der er stor prestige i at blive valgt. Det er ikke unormalt, at hvis man besøger en sang fra spillet inde på Youtube, så relaterer alle kommentarerne til spillet. Det er derfor ikke kun godt for kunstnerne på den måde, at deres sang bliver voldsom populær og kultagtig, men samtidig er det god reklame, der har potentiale til at skabe nye superartister. Blandt dette års kunstnere i FIFA 15 er Avicii, Rudimental, Kasabian og danske The Mountains. Avicii, der sidst spillede i Danmark på Smukfest 2013, har et helt nyt og aldrig før offentliggjort nummer med. Det bliver spændende at høre.
Skriv et svar