Apps til vores telefoner kan stadig mere og mere – fra at kunne navigere og hjælpe os med at købe ind online kan vi fremadrettet også bruge apps til at slukke lyset derhjemme, til at tænde for vindmøllen, spare på strømmen eller varme bilen op.
Vi har i lang tid snakket om et ”Internet of Things”. Det, at almindelige apparater skal kobles op med internettet, så vi på den måde på afstand kan varme bilen op – eller sørge for, lyset i hjemmet er slukket og alarmen samt låsen er slået til. Det er lige nu ved at udvikle sig til virksomhed.
Solceller og elbiler
Et par eksempler på dette ser vi inden for solceller og elbiler.
Køber du fx en BMW eller VW-elbil følger der en app med, du kan downloade enten til din iPhone eller din Android-telefon.
Med denne app har du mulighed for at varme bilen op, inden du sætter dig ud i den; du kan se hvor meget strøm der er på og hvornår den er ladet op; finde den nærmeste lader og en masse andre ting.
Har du et solcelleanlæg kan du også koble en app op på denne. Med app’en kan du se, hvor meget strøm dine solceller producerer, sammenligne med sidste uge, vælge om strømmen skal gå til dig eller elnet og en masse andre smarte ting.
Begge eksempler er ting, vi havde svært ved at forestille os for bare 10 år siden – men teknologien udvikler sig i et eksponentielt tempo. Hvad vi har opnået de sidste 10 år vil kun tage 4-5 år nu at fordoble – og 2-3 år for at fordoble endnu engang.
Læs også mere om solceller på Solteknik.dk.
Tjek røgalarmen og låsen
Bevæger vi os ind i huset kan du se frem til en fremtid, hvor du tjekker på din mobiltelefon, om du nu huskede at løse døren.
Det er også mobiltelefonen med en NFC-chip (Near Field Control), der lader dig åbne døren, når du kommer hjem – det er slut med nøgler (til gengæld skal du sørge for, din telefon ikke løber tør for strøm i tide og utide).
Din hjemme-app kan også advare dig om, at din røgalarm er ved at løbe tør for strøm, så du kan reagere.
Flere ting kan lade sig gøre allerede nu.
Med Sonos controller til din telefon har du mulighed for at styre musikken fra din mobiltelefoni hele hjemmet.
Har du Philips Hue lightning som lys i hjemmet har du mulighed for at skrue op og ned for lyset med din telefon afhængigt af, hvilken stemning, du gerne vil skabe derhjemme.
Sonos og Philips Hue er blandt de dyrere produkter i dag – men sådan bliver det ikke ved med at være. Som produkterne bliver populære begynder flere producenter at skabe lignende produkter. Det øger konkurrencen og sænker prisen for den enkelte forbruger – til gode for dig, der gerne snart vil ”spice” hjemmet op med intelligente lamper. Flere danske webshops har allerede forpligtet sig til at føre de intelligente lamper, når først udviklingen er nået længere; en af dem er Bekko.dk (besøg her).
Google driver udviklingen
Et af de firmaer der er længst fremme, når vi taler ”internet of things” er Nest. Amerikanske Nest blev for et par år siden købt af Google.
Det er intelligente termostater og røgalarmer, du sætter op i hjemmet.
Når din termostat er sat op regulere den temperaturen afhængigt af, om folk er hjemme eller ej – og betaler derved sig selv hjem.
Den intelligente røgalarm siger selv til, når den skal skiftes – ligesom den selv tilkalder brandvæsenet, når der er brand i huset og beboerne er i gang med at flygte ud.
Des større et hus du har, des flere penge vil du også spare ved at skifte over til Nests produkter – det er svært at slå ”du sparer penge ved at skifte over til vores produkt” som argument. Især, hvis du kigger på en almindelig og kedelig alarm som alternativ.
Skriv et svar