Grå stær er betegnelsen for en hver form for uklarhed i øjets linse. Med alderen bliver øjets linse mere uklar, og derfor opstår grå stær oftest først i 65-70 års alderen.
Når øjets linse bliver uklar, er det ikke muligt for lyset at passere frit, og det gør, at lyset spredes, så billedet på nethinden bliver uklart og sløret. Det giver foruden nedsat syn risiko for blændingsgener og dobbeltsyn.
Grå stær kan ramme unge
Grå stær ses oftest hos ældre, når øjets linse svækkes af aldring, men øjensygdommen kan også ramme unge, og derfor er det altid vigtigt at være opmærksom på, om der er forandringer i synet, så eventuel grå stær kan blive opdaget så tidligt som muligt.
Øjensygdommen kan være medfødt og i øvrigt optræde i alle aldre men langt størstedelen, der rammes af grå stær, er over 65 år. Det rammer ofte begge øjne, men det sker næsten altid med måneders eller års forskydning.
Sådan opstår sygdommen
Sygdommen kan optræde som en komplikation til en anden øjensygdom eller -lidelse. Det kan for eksempel være som en komplikation til regnbuehindebetændelse eller en kraftig øjenskade. Dog optræder grå stær ofte hos ældre som en aldersbetinget sygdom.
Operation for lidelsen
En operation for grå stær foregår i langt de fleste tilfælde i lokalbedøvelse. Patientens øje eller øjne bedøves med bedøvende øjendråber forud for operationen. Ved operationen fjernes den naturlige linse i øjet. Der lægges et lille snit i øjet, hvorigennem linsen kan trække ud i små stykker. Når den naturlige linse er fjernet, indsættes der en kunstlinse af plastikmateriale (acryl). Kunstlinsens styrke er nøje udregnet på baggrund af præcise ultrasoniske opmålinger. Det gør, at patienter får en individuel linse, der holder hele livet.
Operationens varighed er cirka 20 minutter. Langt de fleste patienter får et betydeligt bedre syn efter operationen, men hos patienter som har andre øjenlidelser end grå stær, kan det være svært, at gøre synet bedre.
Alvorlige komplikationer i forbindelse med operationen er yderst sjældne. Der kan dog være specielle forhold, som gør, at risikoen for komplikationer forøges. I disse tilfælde vil lægen altid informere patienten og dette i forbindelse med forundersøgelsen.
Efter operationen
Efter operationen kan langt de fleste patienter udskrives kort til efter. Patienter skal holde sig i ro i to til tre dage med derefter kan ledt fysisk aktivitet påbegyndes. Det er dog vigtigt at vente med at dyrke hård fysisk aktivitet til efter et par uger efter operationen.
Briller efter operationen
Mange patienter har brug for at supplere linserne i øjet med et par briller for at få fuldt syn. Synet kan dog ændre sig meget i den første tid efter operationen. Derfor anbefales det, at patienter venter 4-6 uger med at få tilrettet briller.
Patienter må gerne bruge sine gamle briller til trods for, at de passer dårligt. Øjet tager ikke skade.
Hyppigste øjensygdom i Danmark
Hvert år opereres cirka 40.000 patienter for grå stær, som er den hyppigste øjensygdom i Danmark. En stor del af operationerne foretages af specialiserede øjenlæger hos EuroEyes, hvis klinikker er topmoderne og opdaterede på udstyr.
Tanken om en øjenoperation er for de fleste meget skræmmende. Men en operation for grå stær er et meget lille indgreb, som oftest foregår i lokalbedøvelse, hvor øjet bedøves med bedøvende øjendråber forud for indgrebet.
Efter operationen kan de fleste patienter tage hjem umiddelbart efter. Hvis der ikke opstår nogen form for komplikationer i dagene efter operationen, så kan almindelig fysisk aktivitet genoptages efter blot tre dage. Hård sport og anden hård fysisk aktivitet bør ikke genoptages før øjet er faldet helt til ro efter et par uger.
Få tilskud til behandlingen
Det er muligt at søge om tilskud til behandling af grå stær hos Sygeforsikring Danmark. For at få tilskud skal du være medlem af gruppe 1, gruppe 2 eller gruppe 5 med tilvalget: Operation i de umiddelbare forudgående 12 måneder. Hos for eksempel EuroEyes anbefaler de dog altid, at patienter tager kontakt til sygeforsikringen, inden operationen igangsættes.
Skriv et svar