Det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige måder, hvorpå du kan beskytte din smartphone. Du kan både få film, etuier, covers og andre former for hylstre, der kan hjælpe til forebyggelse af skader på telefonen. Dog er der én form for beskyttelse, der overgår dem alle: Panserglasset!
Du kender sikkert situationen, du har haft din smartphone i lommen og pludselig taber du den på fortovet eller klinkegulvet og skærmen er smadret. En ny skærm til din smartphone kan hurtig blive en bekostelig affære. De autoriserede forhandlere kan tage helt op til 2500 kr for en knust skærm, det er nogle virkelig ærgerlige penge at komme af med. Frem for at betale regningen når skaden er sket, er det bedre at være forudseende og beskytte sin mobil.
Der findes mange forskellige former for skærmbeskyttelse til din smartphone og tablet. Vi har derfor samlet nogle argumenter for, hvorfor vores professionelle vurdering er, at panserglasset overgår de andre forskellige skærmbeskyttelsesløsninger. Skulle uheldet være ude og bliver din telefon udsat for et meget hårdt slag vil det kun være panserglasset der bliver knust. Du kan let fjerne det ituslåede panserglas og erstatte det med et nyt!
Hvorfor skal du vælge panserglas frem for beskyttelsesfilm?
Flere og flere køber beskyttelsesfilm til sin smartphone. Beskyttelsesfilm er et helt tyndt og gennemsigtigt lag, som kan lægges på skærmens front og bag for at undgå ridser og slitage. Dog har denne form for beskyttelse sine ulemper, hvis det sammenlignes med panserglasset. Mange har sikkert oplevet, at monteringen af disse typer film kan være svære, og at der ofte kommer luftbobler under filmen, som er umulige at fjerne. Dette problem er du ved panserglas helt fri for, da panserglasset typisk har det nederste lag i silikone, som sikrer, at glasset klæber sig helt tæt til skærmen. Vil du derfor undgå disse luftbobler, så er panserglasset den rigtige løsning for dig.
Ligeledes sikrer den helt almindelige beskyttelsesfilm ikke mod stød og tab, som panserglasset gør. Da panserglasset har et tyndt lag hærdet glas, som gør det langt stærkere end almindelig standard glas, så betyder det også, at telefonen kan klare hårde slag og tab uden at gå i stykker. Denne funktion har den almindelige beskyttelsesfilm ikke, da den udelukkende sikrer mod ridser fra eksempelvis nøgler i lommen eller andre hårde eller skarpe genstande.
Panserglas er enkelt og stilrent
Derudover vælger mange smartphone-ejere at beskytte deres telefon med covers eller etuier, da det giver en god mulighed for at give smartphonen sit personlige præg. Er man dog mere til producentens originale design, så vinder panserglas. Panserglas yder optimal beskyttelse og er enkelt og stilrent over denne form for beskyttelse, da det stort set ikke bemærkes, at der er skærmbeskyttelse på telefonen. Desuden beskytter panserglasset telefonen væsentlig mere, når det kommer til stød og tab, da covers og etuier ofte består af plastik, læder eller silikone, som ikke beskytter i nær så høj grad som panserglassets hærdede glas.
Med andre ord, så er panserglasset den ultimative beskyttelse til smartphones, som samtidig kan fås billigere end mange forskellige covers og etuier. Panserglasset er ikke kun stødsikkert, men også modstandsdygtig over for fedtede fingre, luftbobler og ridser i skærmen.
Hvor kan man købe panserglas til sin smartphone
Man kan efterhånden købe panserglas til smartphones masser af steder. Billigst er det dog hvis du går på tilbudsjagt på nettet, her finder du masser af webshop der forhandler det nyeste indenfor skærmbeskyttelse. Men du finder også panserglas i butikker som Bilka og Tiger. Panserglas til en iPhone koster ikke mere end ca. 100 kr. men det er jo en billig investering når man sammenligner med en reparation af telefonen som kan koste op i mod 2500 kr.
Christoffer skriver
Det passer ikke jeg har nu haft panserglas på min iPhone 4’s både panserglas og skærm er ødelagt