I Danmark dør der over 50 tusinde mennesker om året. Det stiller ofte de efterladte i en situation, hvor mange skal tage stilling til ting som de fleste af os nok aldrig har tænkt på før.
Når et menneske dør er det meget normalt, at vedkommende efterlader sig en række værdigenstande. Det kan f.eks være en bil, et hus, en formue, en gæld eller andet. De her værdier skal gøres op og evt. have en ny ejer, et skifte også kaldt ‘dødsboskifte’.
Sådan et skifte skal godkendes af skifteretten og det er også dem som udlevere det. Det skal sikrer at de rette arvinger får det som de skal have, at kreditorerne får deres og at staten får deres i form af skatter og afgifter.
Dødsboet kan behandles på flere måder.
I alt findes der 7 forskellige måder, man kan behandle et eller flere dødsboer på:
- Privat skifte
- Forenklet privat skifte
- Insolvent dødsbo
- Bobestyrerbehandling
- Uskiftet bo
- Boudlæg
- Ægtefælleudlæg og suppleringsarv
Brug eventuelt en advokat.
Giver én af de efterlade fuldmagt til, at stå for behandlingen af boet og undgå mange problemer – det er ofte også meget mere praktisk. Man kan også hyre en advokat, da det kan være ret uoverskuelige at dele et dødsbo helt retslig rigtigt op. Nogen vælger at hyre advokaten til at bistå dem på sidelinjen i form af råd og vejledning. Andre hyre advokaten til at styre hele forløbet.
Det honorar som går til advokaten er fradragsberettiget i selve boet. Som udgangspunkt betaler man kun for dét advokaten udføre, så hvis man selv kan stå for noget af boet, skal man ikke betale for dette.
Arving(er)
Har den afdøde ikke et testamente er det arveloven som bestemmer, hvem der er arving(er) af dødsboet.
Arvingerne opdeles i tre forskellige klasser:
- 1, Børn og ægtefælle af afdøde. De vil hver i sær arve halvdelen af boet. Er det tilfælde at der ingen arvinger er i 1. arveklasse, går arven videre til 2. Arveklasse.
- I klasse 2. er: Forældre, søskende og nevøer herunder også niecer. Er det tilfælde at der ingen arvinger er i 2. arveklasse, går arven videre til 3. Arveklasse.
- Under klasse 3 er: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre. Skulle det være tilfælde at man heller ikke finder nogen arvinger i denne klasse, går arven til statskassen.
Under paragraf § 1. står der at et dødsbo behandles i den retskreds hvor afdøde boede. Er sagen det, at afdøde ikke var bosat i Danmark, kan justitsministeren bestemme hvilken dansk skifteret der skal opgøre dødsboet.
Har en anden person tilbageholdt afdødes dødsbo, men ikke er retlige ejer af de efterlade ejendele, kan vedkomme som retlig er ejer, foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse uanset dødsfaldets årsag.
Skulle det ske at nogen for søger at erhverve sig ret til et ‘ikke behandlet’ / ‘ikke afsluttede’ dødsboets ejendele på en auktion / tvangsauktion, ophæves auktionen / tvangsauktionen, om fornødent ved fogedrettens afsagte beslutning.
Det er vigtig at man er forsigtig når man gør sig et køb af dødsbo, da man selv har pligt til, at sikre sig, at det er den rette ejer som forsøger at sælge dig hans/hendes dødsbo.
Begravelsesomkostninger i forbindelse med dødsbo?
Det er de efterladte som står tilbage med en række udgifter i forbindelse med en begravelse. Disse udgifter kan man som regel trække med ind i boets, så længe dødsboets værdi kan dække det.
Hvad kan man betegne som en begravelsesudgift?
- Stenhugger
- Korssang
- Blomster
- Dødsannoncer
- Bedemand
- Krematorium
- Gravsted
Er boet insolvent vil du som bestiller være den hæftende for alle de omkostninger, der end måtte være. Derfor er det vigtig at sætte sig ind i alle regler inden man bare kaster sig ud i, at bestiller en bedemand og andre ting som hører med til en begravelse.
Skriv et svar