Hvis du, som mange andre, har fisket i mange år, og er begyndt at synes, at den almindelige fisketur er ved at blive lidt triviel, og der skal til at ske noget nyt og anderledes. Er dette tilfældet, skal du endelig ikke lægge stang og line på hylden, for der er flere måder, du kan peppe dit fiskerliv op.
Der er muligvis mange aspekter af det at fiske, som du slet ikke har udforsket endnu, og det ville da være ærgerligt at stoppe med en hobby, der har mange års fornøjelse tilbage i sig. Det betyder, at selvom du er ved at gå død i den gammeldags måde, hvor det er et almindeligt flåd med en almindelig line, der har en almindelig krog på sig, med den mest almindelige orm man kan forestille sig, så er det besværet værd lige, at undersøge om ikke der er nogle lidt mere spændende alternativer. Du kan nemlig have helt ret i alt, hvis du har gjort det hele på den samme måde i de seneste 20 år, så begynder det at blive lidt for ensformigt, og så er det fair nok, at du har brug for lidt afveksling. Det er der heldigvis også rig mulighed for, så du skal ikke afskrive fiskeriet endnu.
En del vælger at afprøve nye områder at fiske i, gå efter nye fiskearter eller fiske på andre tidspunkter af året. Rigtig mange får fantastiske oplevelser på fiskerejser rundt omkring – specielt i Norden.
Her vil vi dog se på ændring af teknik og fiskegrej med fluefiskeri
Fisk med flue – og køb det rigtige fiskegrej til formålet
Fluefiskeri er en helt anden måde at fiske på, end du er vant til, hvis du er vant til den gode gamle måde, hvor du bare sidder og venter på at flåddet begynder at hoppe, så er fluefiskeri en helt anden oplevelse. Det kast du har brugt mange år på at gøre perfekt, og som du er endt med at blive rigtig glad for og god til, det kan du godt glemme alt om, for det er slet ikke det samme, når du skal fiske med flue. Her skal du kaste på en måde, som du slet ikke er vant til, og det er en af de fede ting ved at lære at fiske med flue.
Det du troede, du var helt sikker på, når det kom til at fiske, er du pludselig ikke så god til som du plejer, og det er noget af det fede, for nu er der mulighed for at lære noget nyt og masser af udfordringer på turen igen.
Agnet, man fisker med, er også noget helt andet, end det du har været vant til. Hvor du måske har været vant til at du skulle sætte en orm eller noget andet madding på krogen, så skal du her lave en ”flue”. Idéen med fluefiskeri er at simulere en flue, der ligger på vandoverfladen. “Fluerne” laver mange selv, og hvis du godt kan lide at sidde og nørkle med små ting, så er det lige noget for dig.
Denne form for fiskegrej, hvor man laver fluerne som saml selv kit, kan købes i de fleste sportsfiskeributikker. Man kan sætte enormt mange forskellige ting på en flue for at få det til at virke som en rigtig flue, og det er en stor del af kunsten ved fluefiskeri. Det er helt klart noget, du skal prøve, hvis du finder ud af, at du er glad for at fiske med flue. Det giver en helt ny dimension til fiskeriet, og det giver en anden fornemmelse af, at man forbereder noget hjemmefra, og så tager ud og prøver det af. Når så du finder en flue, der bare virker er der noget helt specielt ved at det er dig selv der har lavet den. Det er helt sikkert noget, der skal prøves.
Lær fra dig
Noget af det der er mange, der finder enormt belønnende, når de er blevet gode til noget, er at lære videre til nogle andre. Tag en der ikke er vant til at fiske med ud i naturen og lær vedkommende alt, hvad du ved om fiskeri. Du kommer til at lære mere, end du tror, ved at lære fra dig, og det kunne gøre at du fandt en ny glæde ved at fiske.
Der er både det, at du selv får noget ud af det, men du skal også tage det med, at der er en anden person, der kommer til at få en masse ud af jeres samarbejde. Det vil da være en skam, hvis al den erfaring du har opbygget gennem årene skal gå til spilde, bare fordi du ikke kunne finde det fede i fiskeri mere, når der egentlig er meget, du kunne bruge den erfaring til. Hvis ikke det er noget du er vild med, kan du jo bare stoppe det, men du bliver måske overrasket over, hvor meget du selv får ud af det. Prøv det.
Skriv et svar