Om forskellen på cøliaki og glutenintolerence, og hvordan håndtere du omverdenen?
Der er mange der prøver kræfter med en glutenfri diæt. Der er øget fokus på gluten, og dermed mange der opsøger læge for at undersøge om deres symptomer har årsag i glutenindtag. Selvom mange oplever at en glutenfri diæt hjælper, kan de sociale konsekvenser meget svære at håndtere. Disse konsekvenser, bliver ikke mindre hvis man ikke mødes af forståelse. Mange oplever faktisk at de møder en kritiske spørgsmål af deres netværk, specielt hvis man har glutenintolerence kan dette være svært, da man sjældent har “papir” på diagnosen.
I denne artikel vil jeg kort forklarer forskellene på cøliaki og glutenintolerence og give dig, og dele min erfaring med at få opbakning i sit netværk. Ønsker du inspiration til glutenfri hverdagsmad så tjek min blog.
Cøliaki er glutenallergi, her er man allergisk overfor gluten og tarmen bliver nedbrudt når den provokeres ved glutenholdig kost. Symptomer er meget diffuse, men mange oplever mavesmerter, diarre, oppustethed samt symptomer på underernæring. Det er dog vigtigt at sige, at ingen har samme symptombillede ved denne lidelse.
Helt fysiologisk blive de små mikrovilli (fimrehår), der sidder i tarmvægge ødelagt. Mikrovilli skal optage de næringsstoffer der er spaltet fra vores kost ved hjælp at mavesyren. Derfor kan der opstå symptomer på underernæring. Det er en meget alvorlig tilstand, når tarmvæggen bliver ødelagt. Det kan fører til ”leaky gut” syndrom.
Cøliaki påvises ved en tarmbiopsi, dvs. prøve fra tarmvæggen. At få påvist cøliaki kan udløse tilskud fra kommunen til special kost. Dog vælger nogen, der er sikre på deres diagnose, at undgå biopsien, da den kræver en forudgående provokation med glutenholdig kost, og nogen vil få det så dårlig at det er utænkeligt.
Folk med cøliaki oplever selvfølgelig at deres hverdag bliver markant ændret, og sociale sammenkomster kan for nogle være direkte ubehagelige. Hvis man ikke bryder sig om opmærksomheden, kan det være svært med alle de spørgsmål der stilles, når man selv har brød med, dessert med eller endda har ringet i forvejen og bedt om en anden menu. Desuden begrænses ens sociale aktiviteter også af, at det bestemt ikke er alle restaurationer der har et glutenfrit alternativ (omend, der er kommet flere til).
Udover dem der lider af cøliaki, er der også ”de andre”. Dem der føler en markant ændring i deres velvære, ved ikke at spise gluten. Hvad er det for noget? Det hedder glutenintolerence, og skyldes at mange ikke kan optage det store protein gluten er. Her er symptomerne, om muligt, endnu mere diffuse. Det kan være alt fra træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, oppustethed ondt i maven mv.
Det kan skyldes en immunologisk reaktion mod gluten, måske fordi proteinet er så stort og betragtes som et fremmedlegeme. Sker dette, kan det nogen gange måles i en blodprøve hos lægen. Det er antistofferne IgA og IgG der måles. Bemærk: hvis du skal undersøges for cøliaki, er blodprøve ikke interessandt, kun en tarmbiopsi kan vise dette. Husk at ”minde” din læge venligt om dette. Det er dog ekstremt vigtigt at huske, at ikke alle med glutenintolerence vil have disse antistoffer. Derfor er det vigtigste i den situation at mærke efter hvordan DIN krop har det. Har du glutenintolerence skal du som ved cøliaki undgå gluten i den kost.
Det er svært at finde fastfood og restauranter med glutenfrit på menuen i sit nærområde. Her er det en fordel at bo i de store byer, og ellers er det grupper på facebook hvor man kan spørge til andres erfaringer. Men det sværeste er at skulle til fester eller inviteres ud. Det gælder både børn og voksne. Når børn inviteres til fødselsdag, må man ringe til værten og hører hvad menuen er, så må man kokkerere sin egen glutenfri version. Det gælder også hvis man er inviteret som voksen til bryllup mv. Det er altid godt at have et godt depot i fryseren. Brød, boller, pølsehorn og kagestykker. Også pizzabunde kan ligge i fryseren (og aftal evt. Din lokale pizzabiks, at de kan lave pizza fra din egen bund)
Mange vil dog gerne hjælpe dig med at spise glutenfrit hvis du forklarer dem det. Mit allerbedst råd er at du starter med at acceptere situationen selv, og derefter fortælle åbnet og ærligt fortælle hele din omgangskreds om dette. Situationen er anderledes hvis du ikke kan få fysiologiske beviser på at gluten påvirker dig. Specielt her, kan man blive mødt med kritiske spørgsmål. Derfor er det vigtigt at du har det godt med dit valg, så er det nemmere at imødegå kritikken. Mit bedste råd er åbenhed og ærlighed. Du skal ikke forvente at alle forstår hvad der sker med din krop, men du kan fortælle hvad det gør ved dig.
Jeg har gode erfaringer med en formulering der minder om:
”Jeg har valgt at udelukke gluten fra min kost, fordi jeg tydeligt mærker hvordan jeg er mere klar i hovedet og har mere energi, og det betyder meget for min hverdag. Jeg håber du vil acceptere dette, selvom du måske ikke forstår det”.
Det er ikke sikkert alle vil forstå dig, men med en åben og ærlig tilgang, hvor du står fast på hvad der er godt for dig, vil de fleste respektere dit valg.
Mangler du inspiration til at komme igang, så tjek min blog her.
Læs mere om de forskellige prøver for cøliaki og glutenintolerence her.
Skriv et svar