Golfrejser til Thailand
Hvis man er til luksusgolf i eksotiske omgivelser, er en golfrejse til Thailand et oplagt ferievalg. Hele rejsen igennem er luksus et vigtigt parameter, som gør, at du som gæst skal kunne føle dig yderst tilfreds.
Normalt bliver gæsterne afhentet i lufthavnen af en privat-chauffør, som kører dem direkte til hotellet, efter deres lange flyrejse. Hotellet er ligesom resten af rejsen af høj standard, hvor der ikke bliver gået på kompromis med hverken service- eller kvalitetsniveau.
Thailands naturskønne omgivelser bliver holdt ved lige af befolkningen, som formår at skabe golfbaner, der er langt mere spændende og eksotisk, end i kolde Danmark. Med en dygtig og hjælpsom caddie, som rådgiver om bl.a. jernvalg og afstand til hullet, kan gæsterne med ro i sindet blive guidet igennem hele golfoplevelsen.
Hvis ikke alle gæster ønsker at spille golf, kan rejsen kombineres med andre spændende oplevelser. De kan bl.a. nyde omgivelserne, slappe af ved stranden, shoppe eller være kulturelle i området.
De bedste golfsteder i Thailand:
Golf i Hua Hin:
200 kilometer syd for Bangkok findes kystbyen Hua Hin, hvor det er muligt at spille golf i smukke omgivelser. Foruden professionelle golfbaner findes der flotte, hvide sandstrande, lokale markeder, shoppingcentre og forskellige aktiviteter som dykning, snorkling, elefanttrekking og udflugter til flotte vandfald. Der findes flere forskellige golfklubber i Hua Hin, som alle er yderst velholdte og i absolut særklasse.
- Black Mountain Golf Club – Golfbanen blev grundlagt i 2008 og er kåret som den bedste nationale mesterskabsbane, hvilket skyldes den fremragende og velplejede golfbane, som er placeret i et bjergrigt område med skøn udsigt.
- Banyan Golf Club – I et flot, kuperet terræn findes denne golfklub, hvor både søer og åer højner sværhedsgraden. Højdepunktet er banens hul 15, som er et enestående udsigtspunkt med både hav og omkringliggende klipper i udsynet.
- Palm Hills Golf Resort – Her findes en velplejet og forholdsvis flad bane, hvor både søer og bunkere pryder golfbanen. Både den letøvede og dygtige golfspiller kan få en spændende golfoplevelse, og caddierne, som er gode til at læse banen, har et godt ry blandt spillerne.
- Royal Springfield Golf Club – Golfspilleren Jack Nicklaus har tilbage i 1993 designet denne golfbane, som består af 27 huller. Det er en af de flotteste baner i Thailand, som også bruges til mesterskaber. Spillet kan afsluttes med et besøg på golfbanens restaurant, hvor de fredfyldte omgivelser kan nydes.
- Imperial Lake View Golf – Med landlige omgivelser byder denne golfbane på et lettere, kuperet område med palmeplantager og gårde. Det flotte golfområde består af 36 huller og er placeret cirka 30 minutters kørsel fra Hua Hin.
Se et godt bud på en golfrejse til en af disse luksus-destinationer her: http://www.uniquetravel.dk/golf-i-thailand.html
Golf i Chiang Mai:
Cirka 700 kilometer nord for Bangkok ligger byen Chiang Mai. Her kan man opleve unikke golfbaner med smuk og frodig natur. Også her er det muligt at kombinere sin golfferie med andre oplevelser som bl.a. Den Gyldne Trekant, besøge lokale stammefolk i bjerglandsbyer eller en trekkingtur i junglen. Byen byder også på flotte templer, shopping-mekkaer og gode restauranter.
I området findes bl.a. disse golfklubber:
- Mae Jo Golf Club – 30 minutters kørsel fra byen findes denne bane, som henvender sig til spillere på alle niveauer. Det bjergrige område er attraktivt for golfspillerne, mens de svinger jernet på plænen.
- Royal Chiang Mai Resort – Banen er omgivet af smukke buske og træer, som tidligere har været et plantageområde. Området er hyggeligt og som en ekstra oplevelse kan golfspillerne se forskellige fuglearter, mens de står på greenen.
- Summit Green Valley Chiang Mai – Som en af de bedste golfbaner i området, kendetegnes banen ved at være yderst vedligeholdt. Med banens mange vandhuller er der masser af udfordringer for spillerne.
- Chiang Mai Highlands – Blandt bjerge og rismarker er denne golfbane beliggende cirka en halv time fra Chiang Mai. Med charmerende omgivelser er golfbanen et besøg værd, hvis man planlægger at tage på golfferie i Nordthailand.
Skriv et svar