Roulette er populært spil, der er blevet dyrket gennem flere hundrede år. Flere og flere håbefulde mennesker over hele verden giver sig i kast med det chancebetonede spil. Særligt online roulette stiger frem i popularitet i disse år. Det er ikke blot småbeløb, der bliver vundet via hasardspillet. Også milliongevinster er det i tidens løb blevet til for talrige personer.
Her kan du læse nogle utrolige og interessante historier om personer, der har vundet millionbeløb i roulette inden for de seneste år.
Fra en flad femmer til milliongevinst
Den største jackpot-gevinst, der blev tildelt til en dansker sidste år, lød på intet mindre end 3,5 millioner kroner. Den heldige dansker var en 54-årig håndværker fra København. Han vandt millionbeløbet på et dansk online casino på den online roulette ’Spin and Win’, som byder på blandt andet lykkehjul, musik og tv-værter.
Historien bag gevinsten er ret opsigtsvækkende. Den københavnske håndværker havde svært ved at sove en nat, efter han var blevet vækket af nogle skraldemænd ude foran sit hjem. Støjen udefra holdt ham vågen. For at fordrive de tidlige morgentimer med noget, besluttede han sig for at tænde computeren og tage et spil online casino. Den 54-årige mand satsede ikke mere end fem kroner på sit spil, men efter blot en halv time var han nyslået millionær.
Spilleren har efterfølgende fortalt, at han vil bruge nogle af pengene på en rejse til Las Vegas. Gevinsten vil generelt give ham en nemmere hverdag, forventer han. Det skal for eksempel ske ved et par nye træsko. Også hans bror får gavn af gevinsten, da han får foræret en ny bil. Ellers ser håndværkeren ikke den store ændring i sit liv på trods af den store pengesum.
Spiller fordobler sin gevinst på et bet
Den professionelle 30-årige pokerspiller Jack Cody vandt sidste år en roulettegevinst på 42.000 pund. Det svarer til omkring 362.000 danske kroner. Spilleren vandt gevinsten på casinoet ”Dusk til Dawn” i Nottingham. Det interessante ved vinderhistorien er, at den store pengesum ikke var tilstrækkelig for Jack Cody.
Den engelske spiller valgte at spille modigt og dristigt, idet han satsede hele sin gevinst på et enkelt bet på rouletten. Hans satsede på farven sort, og til sit store held landede kuglen på sort. Det betød en opgradering på hele 44.000 pund, og det vil altså sige nærmest en fordobling af hans gevinst. Jack Cody kunne tage hjem med i alt 86.000 pund, hvilket svarer til omkring 742.000 danske kroner.
Jack Cody er da også en mand, der har styr på gambling. Hans live poker-gevinster alene er på over 27 millioner kroner. Så her er vist tale om en allerede rig mand, der blot blev endnu rigere sidste år. (Kilde: BT)
Den heldigste mand i 2017
Den brasilianske forretningsmand Pedro Grendene Bartelle fik en heldig start på år 2017. På årets tredjedag vandt han hele 3,5 millioner dollar på et roulette-spin. Det svarer til 23 millioner danske kroner. Det eneste, der skulle til for brasilianeren, var et sats på 35.000 dollar på et enkelt spin. Pedro Grendene Bartelle blev milliongevinsten rigere på blot en halv times tid. Pengene vandt han på Hotel Conrad i Uruguay i Sydamerika.
Pedro Grendene Bartelle er nevø til den rigeste mand i Brasilien, milliardæren Alexandra Gendene Bartelle. Hans onkel er en af verdens største sandal-producenter. Gendene Bartelle-familien er altså en ualmindeligt heldig familie, og nevøen blev da også fejret med fest og farver, da han blev mangemillionær i 2017.
Samme roulette-indsats på hver 10. fødselsdag
Leslie Sategna fra det nordlige Californien fik en overvældende fødselsdagsgave den 16. september 2016. Kvinden fejrede sin 36-års fødselsdag på Aria Casino i Las Vegas. Leslie Sategna satsede 1000 dollar på nummer 16. Det resulterede i en gevinst på 35.000 dollar, svarende til omkring 230.000 danske kroner.
Det, der gør vinderhistorien særligt interessant, var at kvinden vandt med det samme nummer for tredje gang. Det startede på hendes 16-års fødselsdag, hvor hun fik sin far til at spille på nummer 16 i Las Vegas. På hendes 26-års fødselsdag vandt hun for anden gang på nummer 16, og den største gevinst kom, da hun fyldte 36 år. Hvad mon der byder sig for kvinden på hendes 46-års fødselsdag? Leslie Sategna er allerede ved at planlægge sin næste tur.
Kvinden har udtalt, at hun var meget spændt og nervøs på septemberdagen i 2016. Hendes omgangskreds havde ikke troet på nogen gevinst, så det var ekstra stort for hende at modbevise dem. Hun havde planlagt sit spil gennem 10 år. Fødselsdagen beskriver hun som en mindeværdig dag, som blev fejret med champagne og fest. [Kilde: ABC News].
Skriv et svar