Når du ansætter nye medarbejdere, så er det vigtigt, at du finder den rigtige kandidat til stillingen. Det er dyrt, at ansætte den forkerte medarbejder. Hvis medarbejderen ikke matcher arbejdsopgaverne og rollen, så øger det risikoen for, at din nye medarbejder hurtigt forlader sin stilling. Det betyder, at oplæringsarbejdet er spildt, du skal igang med en ny ansættelsesrunde og arbejdsopgaverne hober sig op.
Hvis du bruger profilværktøjet DiSC i dit rekrutteringsarbejde, så sikrer du et stærkere match mellem din drømmemedarbejder og din nye kandidat.
Hvad er DiSC Profiler?
DiSC Profil er et profilværktøj, der på baggrund af forskning deler vores adfærd som mennesker ind i fire hovedkategorier. Det betyder ikke, at du sætter mennesker i kasser, men det hjælper med at beskrive, hvordan en persons adfærd er i arbejdssituationer.
De fire adfærdsprofiler er:
Dominans
- Mennesker med en Dominas profil ser kampe, der skal vindes og udfordringer, der skal klares. De kæmper for at få omgivelserne til at køre efter deres hoved.
- Deres største styrke er en enorm tro på deres egne evner. Det driver dem langt og gør dem forandringsvillige og fleksible i jagten på målet.
- Deres største udfordring er, at de kommer til at sætte andre til side i jagten på målet, og deres ligefremme ærlighed risikerer at såre andre.
indflydelse
- Mennesker med en indflydelsesprofil forsøger at påvirker omgivelserne til at få samme holdning som dem selv.
- Deres største styrke er en optimistisk tilgang til arbejdsopgaverne og er virkelig gode til at tilpasse sig i sociale situationer. De skrider ogs hurtigt til handling.
- Deres største udfordring er, at de hurtigt kommer til at virke overfladiske.
Stabilitet
- De søger stabiliteten og det velkendte. De er ikke imod forandringer, men de skal ske i et moderat og forudsigeligt tempo.
- Deres største styrke er, at de fokuserer på og er gode til at samarbejde. De er enormt stærke som del af en gruppe.
- Deres største udfordring er, at de bliver meget stejle og modstandere af forandringer, hvis forandringen kommer som en overraskelse som dem.
Compliance (Tilpasningsdygtighed)
- De er meget analyserende og arbejder sig grundigt ind i tingene, før de begynder at handle.
- Deres største styrke er, at de altid er på forkant med situationen, og de træffer solide og gennemtænkte beslutninger.
- Deres største udfordringer, at de ofte frustrerer kollegaer, der gerne vil træffe hurtige beslutninger.
Du kan læse mere om DiSC profiler i projektledelse her >
Det du skal huske, når du arbejder med DiSC profiler er, at der ikke er en profil, der er rigtig eller forkert. Det er hverken værre eller bedre at være en D-profil end en S-profil. Det handler om – for alle parters bedst – at finde frem til det stærke match.
Hvorfor skal du bruge DiSC profiler til rekruttering?
Det handler i bund og grund om at finde den bedst egnede kandidat til de arbejdsopgaver, som du mangler en medarbejder til. DiSC profiler beskriver potentielle medarbejderes adfærd. Det kan du bruge til at matche medarbejderens adfærd med arbejdsopgaverne.
Det er eksempelvis ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis du ansætter en medarbejder, der brænder for kreative arbejdsopgaver i selvkørende teams, hvis arbejdsopgaverne kræver en medarbejder, der kan indgå i en meget fast og kontrolleret struktur.
Det vil simpelthen kvæle din nye medarbejder, skabe frustrationer og sprede en negativ tone i resten af virksomheden. Derfor skal du bruge DiSC Profiler til at matche din nye medarbejder til din virksomhed bedst muligt.
Det giver det bedste resultat både for dig og din nye medarbejder.
DiSC profiler er ikke en test
Rigtig mange fravælger profilværktøjer, fordi de ikke vil teste deres medarbejdere. Det er dog en fejl at betragte profilværktøjer som en test. Det er snarere en måde at beskrive en person på, som kan åbne op for en mere konkret dialog om, hvem den enkelte er.
Husk: Profilværktøjet er kun en dåseåbner og et udgangspunkt – ikke den færdige og fulde forklaring.
Skriv et svar