Politikerne på Christiansborg blev for nyligt enige om en ny aftale for dagpengesystemet.
Det har været dækket intenst af medierne, da fortsat mange tusinde danskere hver måned overlever ved hjælp af deres dagpengebetalinger. Netop dagpengesystemet har af flere omgange været genstand for nedskæringer og begræsninger og denne omgang blev ikke anderledes.
Således blev flere satser sænket og der blev indsat karensdage for at sikre, at dagpengesystemet kan overleve i lang tid fremadrettet.
Vi kigger her med iPolitik.dk på de mest væsentlige ændringer fra dagen.
Dimittendsats sænket
Den såkaldte dimittendsats er blevet sænket fra 82 % til 71.5 %. Dimittendsatsen er den nyuddannede får, når du går fra studiet og over i arbejdsløshedskøen.
Argumentet for at nedsætte denne yderligere er delvist, at satsen stadig er højere end både SU og kontanthjælp. Alle studerende kommer i forvejen fra en tilværelse på SU. Derudover er a-kasserne og dagpengesystemet et forsikringssystem, du indbetaler til i tilfælde af arbejdsløshed og de nyuddannede har ikke indbetalt til systemet, da de i sagens natur ikke har været i arbejde.
Dimittendsatsen og sænkningen af samme har været blandt de mest omdiskuterede punkter i den nye dagpengereform.
Danmark er fortsat det eneste land i verden, hvor dimittender har mulighed for at få arbejdsløshedsunderstøttelse.
Karensdage hvis intet arbejde
Som noget nyt er der også indført flere karensdage. En karensdag er en dag, hvor du ikke får udbetalt dagpenge. I praksis betyder det, at den samlede udbetaling i slutningen af måneden er lidt mindre.
Som ledig på dagpenge bliver du ramt af karensdagene, hvis du ikke har haft arbejde i mindste en dag i løbet af en eller flere måneder. Karensdagene forbigår derfor dem, der har sporadisk arbejde ind imellem og rammer alene dem, der slet ikke har haft lønnet arbejde i perioden.
Karensdage har – på grund af den store opmærksomhed dimittendsatsen og dennes sænkning har tiltrukket sig – ikke været genstand for stor debat i medierne.
Karensdagene blev indført efter forslag fra den dagpengekommission, der har brugt flere år på at komme med forslag til hvordan vi kan gøre det danske system endnu bedre. Der indføres en karensdag hver fjerde måned, det vil sige maksimalt 3 dage om året, hvor dagpengemodtagerne ikke modtager understøttelse.
Karensdagene bortfalder, hvis du har været i 20 dages fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 måneder. Det svarer til at have arbejdet hver sjette dag. Dagpengekommissionens oprindelige anbefaling var at indføre hele otte karensdage om året. Herudover er der ændret lidt i dagpengemodtageres vilkår for at gøre det mere attraktiv også at tage ansættelser af kortere varighed.
Kilde: Dr.dk.
Kurser for ledige fortsat mulige
Fra nytår 2015 blev reglerne for de såkaldte kurser til ledige ændret således at alle kurser nu skal på en positivliste for at jobcenteret og a-kassen kan betale deltagergebyret.
Kurserne til ledige var ikke genstand til ændring i den nye dagpengereform.
Politikere og folk inde i branchen virker enige om, at den nye positivliste har virket efter formålet og har været med til at sikre mere professionelle og brugbare kurser og derved et større udbytte for de ledige, der vælger at bruge deres tid på at deltage.
Vær opsøgende
Hvis du lige nu er ledig bør især en ting stå klart med den nye dagpengereform (og de, der er kommet før) – vilkårene for arbejdsløse danskere bliver ikke bedre lige rundt om hjørnet.
Tværtimod.
Brug muligheden for at tage på et af de mange kurser for ledige Det giver dig flere kompetencer, der øger antallet og bredden af de jobs, du har mulighed for at søge.
Udover at være opsøgende kan det også anbefales at tage frivilligt arbejde for på den måde at lære flere mennesker at kende. Den næste person du lærer at kende kan meget vel være den person, der også ender med at skaffe dig et fast arbejde.
Skriv et svar