I dagens Danmark er der mange husejere, og med et hus følger en forsikring. Det kan dog være en forvirrende og til tider stressende proces at finde den rigtige husforsikring. Der er spørgsmål om, hvor meget forsikringssummen skal være på, hvor meget du skal betale for den og hvad den dækker, hvis ulykken er ude. Der er nogle der til forveksling kun knytter en indboforsikring til sit hjem, men den dækker udelukkende inventaret. Det vil sige er dit hus udsat for brand, svamp eller oversvømmelse dækker indboforsikringen altså ikke – der skal du have en husforsikring. En af de vigtigste ting du skal tage højde for er, hvor meget du skal være forsikret imod. Ligger dit hus højt oppe på en bakke, er der mindre risiko for, at det bliver oversvømmet ved et stort regnskyl. Værd derfor realistisk, og lad ikke forsikringen overtale dig til at betale for noget, som ikke er relevant.
En undersøgelse i Berlingske lavet af Forbrugerrådet Tænk viser faktisk, at pris og kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen. Undersøgelsen viser nemlig, at du kan finde en billigere husforsikring, og få mere for pengene end, hvad du betaler nu. Husforsikring er en af de mest kostbare forsikringer, du skal tegne som forbruger. Derfor kan det godt betale sig at bruge tid på at undersøge feltet, og få tilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Undersøgelsen lavet af Forbrugerrådet Tænk viser, at de dyreste forsikringsselskaber ikke klarer sig bedst, når det handler om forsikringsvilkår. En højere forsikringspræmie er desværre ikke lig med en bedre dækning og service eller færre klager hos Ankenævnet.
Undersøgelsen viser til gengæld, at Forbrugerrådet Tænk har kåret Lærerstadens Brandforsikring og Alka husforsikring som ”bedst i test”. Undersøgelsen er lavet på baggrund af at have de bedste dækninger blandt de laveste gennemsnitspriser.
Derimod kom Codan på en absolut sidsteplads blandt de undersøgte forsikringsselskaber. Der hvor det ofte kan være dyrt, er hvis du har brug for tillægsforsikringer. Det kan være fordi dit hus er placeret et ekstraordinært udsat sted, så det er vigtigt at få undersøgt, inden du tegner forsikringen. Et andet aspekt, som er meget vigtigt at undersøge er selvrisikoen. Nogle husforsikringer har en meget høj selvrisiko, og der kan være umuligt for nogle familier at betale så meget.
Gode råd til valg af husforsikring
Når du skal vælge husforsikring er der nogle enkelte gode råd du kan følge, som jeg allerede har været lidt inde på.
-
Brug Forsikringsguiden.dk
Forsikringsguiden er en god platform at anvende, når du skal vælge forsikring. Der er fem forskellige forsikringstyper du kan undersøge: bil, hus, indbo og rejse, ulykke og fritidshus. Med Forsikringsguiden kan du hurtig og nemt danne dig et overblik over de forskellige forsikringer med tre simple trin. Først skal du beskrive dine behov, og svare på enkelte spørgsmål om den forsikring, du har valgt at sammenligne. Herefter skal du udvælge selskaber, og justere dine behov. Til sidst kan du sammenligne forsikringer og vurdere, hvilken forsikring der bedst dækker dine behov. Du kan hente tilbud direkte fra de forsikringer der dækker dine behov bedst.
-
Læs det med småt
Der er mange der ikke får læst det med småt. Men det er en god idé at starte med det, når du skal vælge forsikring. Det kan spare dig for en masse penge i længden. Men det giver dig også en bedre oplevelsen med forsikringen, når der ikke pludselig dukker uforudsete omkostninger eller justeringer op.
-
Foreninger
Der er bestemte foreninger der tilbyder rabat på forsikringer. Det er meget normalt at få billigere og mere attraktive forsikringer gennem din fagforening. Det vil være ærgerligt at gå glip af et godt tilbud, så det er værd at bruge lidt tid på at undersøge.
-
Vurder dine behov til en forsikring
Hvilke æstetiske krav har du for eksempel til din bolig? Vil det være nødvendigt at forsikre dig mod mindre kosmetiske skader på facaden eller andet. Og vurder dine egne kompetencer, hvor meget er du selv i stand til at reparere?
Skriv et svar