Uanset om man arbejder i sundhedsfaget, med ernæring eller med rengøring, så er det påkrævet at man bruger handsker. I mange tilfælde er det ydermere et krav eller stærkt tilrådeligt at man benytter engangshandsker. Hvis man for eksempel er tandlæge, skal man bruge engangshandsker da man ikke skal have den samme handske i munden på flere patienter. Det siger næsten sig selv, og hygiejnehandsker egner sig ikke til at blive vasket og steriliseret. Ydermere skal de være konstrueret af materialer som ikke er sundhedsskadelige – hverken for brugeren eller den eventuelle patient. Engangshandsker, for en rengøringsassistent, er til for at beskytte hænderne mod kemien i de rengøringsartikler som bliver brugt. Det kan altså ikke nytte noget hvis man benytter handsker som i sig selv kan være skadelige.
Der er en række forskellige typer af handsker. De mest udbredte materialer er enten vinyl, nitril eller latex. De har hvert deres anvendelsesområde hvor nogle af dem overlapper. Nogle af dem er dog værd at foretrække over andre. Vi vil her gennemgå nogle af de forskellige muligheder og give nogle gode råd til brug af engangshandsker.
Dette skal du have med i dine overvejelser
Det første man skal overveje, er hvad de skal bruges til. Skal det være engangshandsker, eller kan man vælge nogle som kan bruges flere gange. Der kan være tilfælde hvor man kan spare penge ved at købe handsker som kan bruges flere gange. I de tilfælde kan man vælge de såkaldte “flergangshandsker” eller “rengøringhandsker”. Ofte har de et indre lag som suger sved og væske fra hænderne. De er altså velegnet til opgaver hvor man bruger flere kræfter, og tilfælde hvor hygiejne ikke er en prioritet. I langt de fleste andre tilfælde vil engangshandsker dog være at foretrække. Her kan du se et stort udvalg af engangshandsker.
Til opgaver som har med hygiejne at gøre, eller hvor genbrug generelt ikke er en mulighed, vil valget ligge imellem nitril- eller latexhandsker. Latexhandsker har været meget udbredte. De er nemme at bruge, om det så er til rengøring eller fødevare. Der er dog en større og større gruppe af mennesker som har latexallergi. Derfor er disse handsker ikke at anbefale på en arbejdsplads hvor mange mennesker skal benytte engangshandsker. Desuden er der også en risiko for at man kan udvikle allergi hvis man ikke har det i forvejen. Det gælder især, hvis man ofte skal udføre opgaver, hvor engangshandsker skal benyttes.
I sundhedssektoren bruger man gerne engangshandsker af nitril
Netop på grund af allergifaktoren, er mange steder begyndt at benytte engangshandsker af nitril. Det gælder især indenfor for sundhedssektoren. Nitrilhandsker har de seneste år vundet indpas blandt danske tandlæger. Det skyldes at en tandlæge tilser mange patienter i løbet af en dag. Derfor er nitrilhandsker at foretrække af to grunde. For det første har tandlægen selv en risiko for at udvikle allergi når han eller hun skal bruge handsker så mange gange om dagen. Dernæst udsætter man også patienten for risiko hvis denne ar allergi. Når det kommer til sundhedsfaglige personer, som bruger engangshandsker i forbindelse med patienter, er det altså en kæmpe fordel at vælge nitril.
Rengøringshandsker bør også være nitril – men latex kan også benyttes
En af de ting hvor der bliver brugt rigtig mange engangshandsker, er ved rengøring. Til rengøring i hjemmet benytter man det måske ikke da det ikke er så tit der skal gøres rent. Det kan dog være rart at benytte handsker hvis man skal gøre et toilet rent – eller lignende hvor der kan forekomme bakterier. Er rengøring en del af ens arbejder, så er det dog højst anbefalelsesværdigt at benytte engangshandsker for at beskytte sig mod søbe og kemikalier. Afhængigt af behovet kan man vælge latexhandsker, men nitrilhandsker er i et hvert tilfælde værd at foretrække.
Skriv et svar