Det er stort set en del af definitionen på teknologi, at den udvikler sig, og ofte med accelererende hastighed. Hvis du er i markedet for et nyt TV vil du ganske givet mærke det så snart du begynder at søge på nettet efter de nyeste fladskærmsmodeller, og bemærker at alle snakker om 4K.
For de af os som knap nok er kommet videre fra det gamle B&O MX7000 kan det være noget af et kvantespring at skulle vænne sig til tanken om at det fine Full HD fjernsyn man så på sidste år allerede er ved at være på vej ud af markedet. På den baggrund tager vi her en gennemgang af de tre mest anvendte TV formater når det drejer sig om billedopløsning.
Standard TV signal – SDTV – PAL
PAL formatet som vi har kendt det i Danmark så længe tilbage som nogen kan huske (i hvert fald siden vi skiftede til ravet-TV) har en opløsning på 576 synlige TV linjer, svarende til et pixelformat på 720*576. En hurtig hovedregning (foretaget på en lommeregner) fortæller os at det gamle TV signal, som vi i mange tilfælde stadig ser på i dag indeholder 0,4 megapixels (mere præcist 414.720 billedpunkter). Sat op imod dagens teknologi er det værd at bemærke, at det er en betydelig lavere opløsning end en iPhone med retina opløsning.
Full HD, HDTV – 1080P
Full HD er den mest udbredte betegnelse for den højeste opløsning vi kan se på et TV i dag. I praksis er der ingen TV udbydere som sender det fulde format ved den optimale hastighed. I praksis bliver al form for HD TV sendt ved enten 720P50 (1280 * 720 pixels med 50 billeder i sekundet) eller 1080i50 (1920=540 pixels med 50 billeder i sekundet). Som det fremgår, er 1080i50 formatet specielt ved at hvert billede kun indeholder den halve information. Ser vi på film som afspilles fra en Blu-ray afspiller er situationen en anden. Her får vi kun de 24 billeder i sekundet som der oprindeligt var på biograffilmen, men til gengæld får vi de 24 billeder i den fulde opløsning på 1920 * 1080 punkter. Opløsningen på en Blu-ray film er hvad vi normalt vil kalde 2 megapixels (mere præcist 2.073.600 pixels).
Vi får altså rundt regnet 5 gange så meget billedinformation på et Full HD TV, som vi gør på et gammeldags billedrørs TV. Hvis vi skal give et billede af hvad fladskærmsmarkedet med de seneste Full HD skærme kan præstere, vil vi anbefale et hurtigt kig på en af de autoritative danske kilder, AV Blog.
- En oversigt over samtlige Samsung LED TV på 46 tommer
- En grundig test af den dyreste LED fladskærm fra Samsung – model UE46F8005
Vi stopper dog ikke her. Sjovt nok har betegnelsen Full HD, eller fuld HD, nødvendiggjort, at man er nødt til at skrue endnu mere op for retorikken når man skal navngive den næste skærmopløsning, da vi jo allerede har opnået den fulde HD opløsning. Det løser vi ved at kalde næste iteration af højopløselige TV for Ultra HD TV, eller UHD TV. Man spørger sig selv hvor lang tid man kan blive ved med at fortsætte opad. Ultra HD plus, Mega HD, og så videre må næsten være nødt til at komme med i billedet.
Ultra HD TV, UHD TV – 4K TV og 2160P
Når vi snakker konsumudgaven af 4K TV, så er opløsningen 3840 * 2160 pixels, eller hvad der svarer til præcis dobbelt så meget som den horisontale og vertikale opløsning på et Full HD TV. Da de to opløsninger skal multipliceres ender vi med en opløsning som er præcis 4 gange så høj som et “almindeligt” Full HD TV. Det svarer til 8 megapixels (mere præcist 8.294.400 pixels).
4K TV er i skrivende stund allerede i handlen, og kan købes for noget som ligner menneskepenge. Det er interessant i den sammenhæng, at vi på samme tid vil have TV med 0,4 og 8 megapixels i opløsning. Det er en faktor 20 til forskel hvilket er meget dramatisk når man tager den korte udviklingshorisont i betragtning.
Du kan se en kort introduktion til 4K TV i klippet nedenfor.
HD Ready og HD Ready 1080P kriterierne varetages af organisationen Digitaleurope. De har dog ikke været involveret i definitionen af hvad der kan betragtes som UHD TV.
Skriv et svar