Hvis du føler dig træt, uinspireret og udbrændt på arbejdet, og har det som om at hver dag er mandag, er det nok på tide at skifte det professionelle arbejdsmiljø ud.
De fleste undervurderer omgivelserne på jobbet, og hvor meget det hjælper at re-designe kontoret med et nyt sæt kontormøbler.
Men inden man starter på at købe kontormøbler, er det vigtigt at fastlægge nogle rammer for design og udseende. Kontoret skal designes så det både fremmer lysten til at gå på arbejde, og samtidig tilskynder den kollektive produktivitet.
Kommunikation er vejen frem
For at skabe de rette omgivelser er kommunikationen betydningsbærende for et succesfuldt resultat. Det er vigtigt at få alle involverede personer inddraget, så hver og en har mulighed for at udtrykke deres holdning.
Det er selvfølgelig ikke muligt at imødekomme samtlige ønsker, men det udviser engagement, og medarbejdere vil føle sig som en del af processen.
En negativ omgangstone og dårlig kommunikation kan skabe konflikter forbundet med projektet.
Hvad betyder kontoropsætningen for arbejdsindsatsen?
En af de højst profilerede fordele med et veltilrettelagt arbejdsområde, er den medfølgende stigning i produktiviteten. Kontoropsætningen er vital for denne produktivitets stigning, og det gælder om at designe et kontor der kan tilbyde både fælles- og private omgivelser.
Der er både fordele og ulemper forbundet med åbne kontormiljøer og lukkede kontormiljøer. Åbne kontormiljøer er specielt populære i øjeblikket.
Mange virksomheder efterligner succeshistorierne fra Google og Facebook, der begge er industrigiganter med åbne kontormiljøer. Åbne miljøer gør det nemmere at arbejde i teams, og kan være med til fremme kreativiteten, når tanker og ideer flyver frem og tilbage over skrivebordene.
Til gengæld kan disse kontormiljøer være hæmmende for medarbejderens koncentrationsevne, da ikke alle er egnet til at arbejde i store fællesskaber.
Lukkede kontormiljøer med faste kontorlokaler, har den modsatte effekt. De kan være med til at fremme koncentrationsevnen, men nedsætte den kreative tænkning og idegenereringen.
Så det gælder om at udvælge den kontoropsætning der matcher arbejdsopgaverne og den eksisterende arbejdskultur. Det kan være en god ide at brainstorme ideer til indretningen. Når man gør dette, er det vigtigt at huske de fremtrædende missioner og visioner i virksomheden.
Ellers kan beslutningstagerne udarbejde et spørgeskema, hvis virksomheden beskæftiger for mange medarbejdere til at afholde brainstorm-møder med alle medarbejderne. På baggrund af den indsamlede information, kan man så lettere indrette kontoret bagefter.
Når man som virksomhed vælger at re-designe kontormiljøet skal det indrettes med en bred vifte af inventar. Inventaret skal være egnet til forskellige arbejdsformer, da det er nøglen til at sikre, at hver enkelt medarbejder kan gøre sit bedste arbejde. Der skal være noget til alle.
Fremtidens kontorkultur
Hvad byder fremtiden egentlig på, når det kommer til kontormiljøer? Skal det være åbne eller lukkede kontorlandskaber? Skal det være ude eller inde?
Takket være det trådløse internet, mobilforbindelser og bærbare computere/tablets, er der startet en ny tendens i indretningen af kontorer.
I stedet for at man har en fast plads på kontoret med skrivebord, kontorstol og arkivskab er ”Hot Seating” det nye sort. Dette indebærer at man blot sætter sig der hvor man har lyst. Om det så er på en stol, i en sofa eller på gulvet er irrelevant, så længe arbejdet bliver klaret. Her er det vigtigt med gode funktionelle kontormøbler, som kan tilpasses den enkelte.
Dette sætter naturligvis nogle andre krav til medarbejderne. De er nødsaget til at være mere ansvarsbevidste, for at få ordnet det tildelte arbejde.
Planter og grønt er kilden til liv, og tilsyneladende også kilden til øget produktivitet på arbejdspladsen. Et studie fra University of Queenslands konkluderer, at et kontor rigt på planter både skaber glæde blandt medarbejderne og forøger produktiviteten. Planterne gør arbejdspladsen mere indbydende og komfortabelt sted at være ifølge rapporten – så vær klar på at arbejdslivet bliver en hel del grønnere i fremtiden.
Skriv et svar