I Danmark er vi vilde med amerikanske traditioner og helligdage. Vi har i mange år haft Halloween og Valentines Day, men inden for de seneste år er både Black Friday og Cyber Monday blevet en fast og etableret del af det danske samfund. I dette indlæg vil vi beskrive, hvor Black Friday kommer fra, og hvad vi skal bruge denne nye dag til i Danmark.
Black Friday er blevet brugt som betegnelse for en masse triste begivenheder i historien. Første gang det blev nævnt var i 1869 til at beskrive en mørk fredag i amerikansk historie, hvor en af historiens største finansielle kriser brød ud. To mænd i forretningsverdenen fuskede på Wall Street og opkøbte på ulovlig vis alt det guld, som de overhovedet kunne få fat i på markedet. Idéen for de to mænd var, at guldet skulle sælges igen til en væsentlig højere pris senere på året. Deres fusk blev dog afsløret, og det resulterede i gigantiske chokbølger gennem hele den amerikanske økonomi.
Senere i historien er Black Friday blevet kædet sammen med slavehandel, hvor nogle slavehandlere i amerikanske sydstater afholdte udsalg på sorte slaver og gav store nedslag i priserne. I nyere tid er dagen blevet brugt til at beskrive den voldsomme trafik og trængsel, som der er på de amerikanske gader dagen efter Thanksgiving. Politiet har altid haft ekstra travlt på denne dag, da det i USA er en helligdag, som folk ofte bruger til at starte årets julegaveindkøb. Derfor begyndte politiet i Philadelphia at kalde dagen for “Black Friday”. Dette har butikkerne stille og roligt taget til sig, og i dag er Black Friday årets største shoppingdag – ikke bare i USA men også i Danmark og store dele af den resternede vestlige verden.
I 2015 slog dagen rekord i Danmark for den dag nogensinde med størst omsætning på dankortet. Der blev handlet for næsten 2 milliarder kroner, hvilket er en stor stigning i forhold til 2014. Mange eksperter inden for markedsføring og detailhandel mener, at denne udsalgsdag blot vil blive større og større de kommende år. Vi har endnu kun set toppen af isbjerget, og når Black Friday løber af stablen d. 25. november 2016, vil endnu flere forbrugere og butikker deltage end sidste år.
Ligesom med alle andre ting i denne verden vil der altid være kritikere, der påstår at en specifik ting er dårlig for samfundet, for helbredet eller noget helt tredje. Sådan er det selvfølgelig også med Black Friday, som mange kritiserer for at have for meget fokus på materialisme og grådighed. Samtidig påstås det, at Black Friday blot er endnu en udsalgsdag i den store mængde af udsalgsdage i Danmark – sådan er det dog langt fra.
Black Friday er nemlig unik i forhold til mange andre udsalg og tilbudsdage i Danmark. Ved alle andre udsalg, er det ukurante og ligegyldige varer fra sortimentet, der bliver sat til salg, fordi det ikke er lykkedes butikker at sælge dem. Når der gives tilbud til Black Friday er det derimod på populære og kendte produkter, som forbrugerne er vilde med og glædeligt vil stå lang tid i kø for at få til lavere pris. Samtidig er dagen en kickstart på årets juleshopping, så udsalget ligger på et rigtig godt tidspunkt, hvis man vil spare penge på julegaver.
Black Friday ligger altid den fjerde fredag i november, hvilket også altid er dagen efter Thanksgiving i USA. Tre dage efter Black Friday bliver en lignende udsalgsdag afholdt, og denne kaldes for Cyber Monday. De to udsalgsdage minder meget om hinanden med undtagelse af, at Black Friday er for både fysiske butikker og webshops, hvorimod Cyber Monday udelukkende er for webshops.
Hvis man vil læse mere om disse to nye shoppingdage, kan du besøge http://blackfridaydk.dk. Her kan du finde en oversigt over alle butikker med udsalg samt finde en masse brugbare artikler.
Skriv et svar