Står du med en god ide til et domænenavn, så tjek om det er ledigt og få det parkeret gratis på MeeBox’s DNS-server indtil den dag, du skal bruge det. Til den tid kan du oprette et webhotel til det, bare ved at klikke på en knap.
Det går stærkt på internettet. Så har du fået en god ide til en ny hjemmeside eller bare fundet på et genialt domænenavn, er det bare med at få fundet ud af om det er ledigt og få det registreret, inden der er andre, der kommer på samme gode ide.
Så snart du har oprettet domænet, skal du have det parkeret på en DNS-server indtil den dag, du skal bruge det. Så kan andre se at det er optaget.
Du kan registrere alverdens Top Level Domæner hos hostingudbyderen MeeBox. Et Top Level Domæne eller TLD er den endelse, alle domæner har efter det sidste punktum i domænenavnet. COM, SE og DK er eksempler på Top Level Domæner.
Tjek om domænet er ledigt
Du kan undersøge, om et hvilket som helst domænenavn er ledigt på MeeBox’s domæneside. Bare skriv navnet på domænet i Søg efter et nyt domænenavn-feltet og klik på Søg-knappen. Du behøver ikke skrive punktum og f.eks. dk, bare selve domænenavnet.
Efter et kort øjeblik kan du se, hvorvidt det forespurgte navn er ledigt på de forskellige TLD’er. Er domænenavnet ledigt, kan du se hvor meget det koster at registrere og bestille det med det samme ved at klikke på Registrer nu-knappen.
Er det ikke ledigt kan du se, hvor meget det koster at flytte domænet over på MeeBox’s DNS-server. Er det dit domæne, kan du bestille en redelegering af domænet ved at klikke på Flyt til MeeBox-knappen.
Gratis DNS
MeeBox opbevarer dit domæne gratis på deres DNS-server, til du skal bruge det. Du har endda adgang til at sætte DNS’en op, så du kan bruge domænenavnet til mails på f.eks. Gmail eller Outlook.com. Du skal dog selv foretage opsætningen ved at logge på domænes kontrolpanel hos MeeBox.
Konvertér til webhotel eller virtuel server
Når du får brug for at få domænenavnet i luften, logger du bare på kontrolpanelet og vælger hvilket webhotel eller hvilken virtuel server – eller cloud hosting, som MeeBox kalder det – du ønsker til dit domæne.
Når du har betalt det nødvendige abonnement, er dit domæne i luften på få minutter.
Virtuelle servere hos MeeBox
Hos Meebox kan du konfigurere din virtuelle server fuldstændigt trinløst, både hvad angår hukommelse, harddiskstørrelse og trafik. Samtidig kan du frit vælge mellem Linux og Windows som operativsystem.
Har du ramt loftet på dit webhotel enten ydelses- eller pladsmæssigt, er en virtuel server – eller VPS, som den også kaldes – det næste logiske valg. Det er også den ideelle løsning, hvis du anvender nogle applikationer på din hjemmeside, der ikke umiddelbart kan installeres på et webhotel.
En VPS fungerer fuldstændig som en rigtig server, men deler fysiske ressourcer med andre virtuelle servere på en meget stor og kraftfuld fysisk server.
Dynamisk skalering og konfigurering
I forhold til mange andre udbydere af virtuelle servere herhjemme, tilbyder MeeBox fundstændig trinløs konfiguration, sådan som det også kendes de store internationale hostingudbydere som Amazon og Microsoft Azure.
Køber du et abonnement på en virtuel server hos MeeBox, får du fuld adgang til at konfigurere, opsætte og vedligeholde serveren selv. Du afregner efter faktisk forbrug. Så har du kun brug for serveren en time, kan du sætte den op, anvende den og nedlægge den igen – og kun betale for den time, du har brugt den.
Tilsvarende kan du altid ændre størrelsen på hukommelsen, harddisken eller mængden af trafik. Har du brug for mere, skruer du op og har du brug for mindre, skruer du bare ned. Igen betaler du kun for det faktiske forbrug.
Afregningen fungerer ved, at du køber ”Units” up-front via dit betalingskort og så snart du har gjort det, kan du begynde at oprette din server. Før du starter bestillingen, kan du lave en prøvekonfiguration på hjemmesiden og få en prisindikation på, hvor meget serveren vil komme til at koste dig pr. måned.
Fra den helt lille til superserveren
Du kan oprette helt små Linux eller Windows servere fra 500 MB hukommelse og en enkelt CPU-kerne og skalere dem helt op 64 GB hukommelse og 8 CPU-kerner. Ønsker du at køre med Microsoft SQL Server på din Windows Server, skal du dog minimum vælge en server med 2 Gigabyte hukommelse og 1 CPU-kerne.
Diskløse servere
Dine data er i de bedste hænder hos MeeBox. Alle de fysiske servere, der kører VPS’erne er såkaldte diskløse noder, der gemmer alle data på et centralt SAN. Skulle den fysiske server står af, mister du ikke data. I stedet startes din VPS bare på en anden server, så du stort set undgår nedetid.
Du kan læse mere om de forskelllige danske hostingudbydere i denne artikel.
Skriv et svar