Hvis du selv har været i gang med at træne i et godt stykke tid, så kan det være, du selv kender til problemet med at køle af efter træning. Det er oftest mænd, der har problemer med at nedkøle ordentligt efter træning, men det kan dog også forekomme for kvinder. Efter man har været i bad efter sin træning, så kan man stadig risikere at svede, når man kommer ud og skal have tøj på. Og enkelte personer oplever endda at svede i et langt stykke tid efter træningen er overstået.
Hurtigt tip: Det er ofte en god idé at få nogle hurtig optagelige kulhydrater sammen med proteinpulver (her) eller en anden protein ressource umiddelbart efter træning.
Når man har været i bad, så har man bare lyst til at være ren, og så hjælper det jo ikke så meget, hvis sveden begynder at hagle af en få sekunder efter. Dog er der en måde, du kan undgå dette problem. Det handler simpelthen bare om at vente et stykke tid inden du hopper ind under bruseren. Går du direkte i bad efter en intens gang træning, så er din krop ikke færdig med at nedkøle, og derfor bliver du ved med at svede, selvom du har været i bad.
Sådan kan du køle af efter træning
Men kan man så ikke bare nuppe sig et koldt bad og køle ned på den måde? Det skulle man tro. Men et koldt bad gør bare, at dine porer lukker sig sammen og holder varmen inde. Når du så kommer ud af badet og får varmen, så vil din porer åbne sig igen, og dermed vil du igen begynde at svede. Så vent et stykke tid med at gå i bad efter endt træning, og tag så et tempereret bad efterfølgende. På den måde vil du være tilpas afkølet, når du bevæger dig ind under bruseren, og du vil formodentlig få færre problemer med nedkølingen efter din træning.
Bonus: 3 super tips til udendørs træning
Udendørs træning kan måske sikre at du ikke opheder så meget som ellers. Herunder finder du 3 gode tips.
Om sommeren er det fantastisk at træne udenfor. Derfor er det første tip i denne korte række da også at bevæge dig udenfor, når det nu engang er blevet så godt vejr. Det er spild af tid at bruge al sin energi indenfor i et lukket fitnesscenter. Tag i stedet ud og løb en tur eller tag på stranden og brug energi i sandet eller vandet. Ofte får man brugt meget mere krudt, når man er udenfor, fordi der bare er en helt anden mulighed for at røre sig og bevæge sig, som man ikke har indenfor.
Det næste tip er at bruge udendørs træningsredskaber. I mange kommuner rundt omkring i landet er der efterhånden indrettet udendørs træningspladser, som man kan bruge til både styrketræning og konditionstræning. På den måde kan du stadig få lavet din daglige styrketræning, selvom du ikke er i nærheden af et fitnesscenter. Og så er der jo også bare mange muligheder, som vi i den travle dagligdag overser. Der er masser af bænke, trapper, bakker og afsatser, som man kan bruge til at træne med eller på. Så det er bare med at komme ud i det skønne vejr og give den gas.
Sidst, men ikke mindst, så kan udendørs træning også være med til at gøre din træning mere social. Det er ikke alle, der lige har et medlemskab i det lokale fitnesscenter, men alle har mulighed for at bevæge sig frit udendørs. Så udnyt eventuelt det gode vejr til at få trænet og bevæget dig sammen med dine venner. Det kan være en løbetur i skoven, en omgang trappeløb på en af de store trapper i byen eller på stranden til en hyggelig strandtur. Det er så meget sjovere at motionere sammen med andre, og det vil du også finde ud af, når du får prøvet det.
Skriv et svar