Kosmetisk ansigtakupunktur
Lad de kosmetiske tiltag blive naturlige i stedet for at være fyldt med gifte, hvor vi ikke kender langstidsbvirkningerne.
Kosmetiske behandlinger er blevet mere og mere brugte de seneste år. Botox og kosmetiske operationer er blandt de mest kendte, men desværre ikke uden en lang række mulige bivirkninger.
Et alternativ er kosmetisk ansigtsakupunktur. En relativ ny metode der bygger på muskelafslapning og –stimulering mm. Gennem erfaring, kurser og afprøvning af forskellige metoder, blev denne form for kosmetisk akupunktur, som nu benyttes ved Oddershede Akupunktur, vækket til live.
Med erfaringer fra UK, USA og Kina, blev de bedste metoder udvalgt og sammensat til en bred uddannelse der giver et godt fundament til denne form for behandlinger.
En kombination af nåle, kølende- og varmende masker, collagenstimulering samt ansigtsmassage, benyttes i en fuld behandling alt efter hvilket område der ønskes behandlet.
En synlig virkning efter relativt få behandlinger vil være at se på:
- løft af øjenlåg
- misfarvninger omkring øjne
- (ryger)linier over munden
- nedadgående mundvige
- linier ud fra øjnene
- dobbelthager
- dybe furer
- liv i øjnene
- glød og mere energi i huden
Mange linier, rynker og furer kommer af gentagende bevægelser. Vores mimik er medvirkende i disse gentagende bevægelser og er dermed både træk i ansigtet vi ikke vil undvære, men som altså er medvirkende til f.eks. disse rynker, som mange gerne vil være foruden.
Botox udglatter, fylder og strammer huden og dermed linierne. Desværre er der en bivirkning der resulterer i at mimikken forsvinder og man dermed kan have svært ved at udtrykke sig overfor andre mennesker.
Med kosmetisk ansigts akupunktur, er der ingen bivirkninger. Risiciene ved akupunkturen, er forholdsvis små, og består i mikroblødninger af blodkar der kan resultere i blå mærker. Dette er relativt sjældent, når man er uddannet og har erfaring med akupunkturen.
Hvem kan have glæde af kosmetisk akupunktur?
Alle aldersgrupper vil kunne have glæde af metoden. Alderen har en betydning når det kommer til collagenniveau i huden og dermed hvor ’nemt’ det er at skabe resultater.
Som udgangspunkt vil en kvinde på 30 år med en spændstig hud, hurtigere kunne opnå resutater end en kvinde på 60, dog vil man kunne se resultater på kvinde på 60, det vil oftest være et spørgsmål om at flere behandlinger er nødvendige eller at perioden imellem disse forkortes.
Alligevel skal det som tidligere nævnes at hvert individ vil få en individuel behandling og der vil kunne være forskel på hvor hurtigt to kvinder på samme alder vil kunne se en forskel.
Huden
Mange faktorer spiller ind i forhold til hudens elasticitet og spændstighed. Faktorer som solbadning, røg, kost medicin mm. vil kunne spille ind og enten forælde eller forynge hudens udseende.
Dette betyder, at man med kosmetisk akupunktur, ser på den enkeltes ønsker og muligheder og tilrettelægger forløbet 100% efter dette.
Nåle i ansigtet
For mange kan nåle i ansigtet virke skræmmende og mange frygter ligeledes at det kan være smertefuldt. Det er vigtigt at vide, at nålene er den bedste kvalitet på markedet og at når der er tale om ansigtsakupunktur, benyttes et indføringshylster der minimerer det ubehag der måtte være ved isættelsen. Mange beskriver følelsen som ’aktivitet’ i huden og vævet. Det beskrives ligeledes som ’stramt’, ’prikkende’, ’spændt, ’afslappet’’ og varmende i huden. Dette viser igen, at behandlingen og følelsen af denne er individuel og ikke kan beskrives 100%.
Alt i alt tager en behandling med kosmetisk ansigtsakupunktur omkring 1,5timer 1. gang og efterfølgende omkring 1 time. Udover den fysiske behandling, kan der ligeledes være fokus på kost der kan skabe en bedre væskebalance og dermed en stærkere hud.
Hvorfor kosmetisk ansigtsakupunktur?
Det er vigtigt at føle sig tryg ved sin krop og tilfreds i sit sind. Denne måde for kosmetisk behandling giver en naturlig måde hvorpå man kan nå denne tilfredshed – uden bivirkninger og hvor man beholder sit udtryk.
Interesseret? Læs mere om kosmetisk akupunktur.
Skriv et svar