De fleste af os kender lattergas fra de lidt mere mindeværdige besøg hos 
tandlægen, hvor der har været behov for at dæmpe smerter eller angst, og tandlægen derfor har givet et skud lattergas for at dulme oplevelsen. Til den brug har lattergas været kendt og anvendt i godt og vel 150 år.
Nitrogenoxid har også mange andre legale typer af brug, og har du set bare en enkelt af The Fast and the Furious filmene, så kan du med garanti huske hvordan de skruer op for nitrogenoxid’en, eller “nitrous” som de kalder den for at få mere krudt ud af deres benzinmotor.
Lattergas som rusmiddel
I de senere år, er det dog blevet en mere udbredt trend, at benytte lattergas som rusmiddel eller et hurtigt grin når man er i byen. en del af den effekt som nitrogenoxid bidrager med er en kortvarig følelse af eufori, sandsynligvis sendte gennem de doaminaktiverede systemer i kroppen og hjernen. Det som gør lattergas helt specielt i den kategori, er at det, indtil videre, ikke er reguleret under lov om euforiserende stoffer, eller anden lovgivning relateret til narkotiske stoffer.
Det betyder i praksis at man fuldt ud lovligt både kan købe, sælge og opbevare lattergas i Danmark. Det har resulteret i at en lang række natklubber nærmest har stået i kø for at overbyde hinanden og bruge lattergas som tiltrækningsmoment når man skal have de unge i byen.
Det mest brugte eksempel er udlevering af balloner medlatter gas som enten har kunnet købes mod betaling eller er udleveret gratis som et festligt element. En ballon med lattergas svarer ca. til det som kan være inde i en patron med nitrogenoxid som man normalt vil bruge til at piske en halv liter flødeskum i en sifon.De fleste af os kender udmærket de små gaspatroner, som benyttes på cafeer og restauranter for at piske fløden op uden manuelt arbejde.
I praksis er det også ofte disse små gaspatroner med nitrogenoxid, som benyttes af unge mennesker som vil have en hurtig påvirkning. En anden ofte benyttet metode er at tage en færdiglavet trykflaske med flødeskum som kan købes i de fleste supermarkeder, da disse også indeholder en god portion lattergas. Det er efterhånden kommet så vidt, at der findes webshops dedikeret til salg af N2O patroner og flødesifon’er, elene med det formål at benytte dem som rusmiddel. Helt ned til at beskrivelsen af produkterne fremhæver at forskellen på en flødesifon i aluminium og stål ikke er vigtig, hvis man blot skal indhalere lattergassen.
Som det fremgår af nedenstående grafik som viser udviklingen i danske søgninger efter “lattergas”, så er det gået helt over gevind i det sidste halve års tid.
Blandt de elementer som har gjort at lattergas er så populært i byen er at bivirkningerne er meget begrænsende, i hvert fald på den korte bane. Brugt i begrænset omfang kan man stort set undgå nogen form for tømmermænd eller andet ubehag i form af abstinenser. Det er dog en meget kortsigtet tankegang som ligger bag, da der er en hel række mindre udforskede potentielle bivirkninger (hvoraf nogle er meget alvorlige) som kommer på bordet efter relativt kort tid. Disse bivirkninger bliver kun forværret af at nitrogenoxid ofte bliver kombineret med andre substanser i form af mindst alkohol og koffein, og ikke sjældent farligere ting.
En lang række misbrugseksperter og ledende overlæger har gennem de seneste par år været i pressen og advaret kraftigt om denne stigende trend, da de fleste misbrugere ikke er klar over de mange potentielle bivirkninger, og det ser ud til at de fleste betragter lattergas som komplet harmløst, fordi det har været brugt på tandlægeklinikker i årtier.Husk nu at passe på jer selv derude.
Skriv et svar