I denne artikel vil vi kigge nærmere på de største modetrends anno 2015 indenfor tasker til kvinder. Vi vil omtale nogle af de taskeproducenter, som forventes at blive de mest populære på det danske marked i år. I den forbindelse vil vi også komme ind på prisklassen og forhandlerinfo for hver enkelt taske. Hermed kan du blive klogere på, hvilken taske du bør købe, hvis du vil være med på moden.
Decadent tasker
Decant er en af de producenter, som man nærmest ikke kan komme udenom, hvis man ønsker at købe en ny og moderne taske. Der er tale om en dansk producent, som har eksisteret siden 2005. Ejeren hedder Karina Mundt, og hun har mange års erfaring indenfor modebranchen. Det er især håndtaskerne fra Decadent, som er populære hos modne- og stilbevidste kvinder. De fleste håndtasker befinder sig i prisklassen 3000-4000 kr., hvilket må betegnes som den høje ende. Det er dog også muligt at erhverve sig en mindre taske – f.eks. en clutch eller make-up taske til en pris i omegn af 800-1200 kr.
Decadent tasker er kendetegnet ved at være enkelte med få detaljer og fremstillet af materiale i højeste kvalitet. Derudover er der tænkt over, at taskerne skal være praktiske, og de er derfor udstyret med lommer til bl.a. pung og mobil. I øjeblikket er det især dametasker fremstillet af læder, som er det store modehit hos de danske kvinder. Dog producerer Decadent også tasker, som ikke nødvendigvis er lavet af lædermateriale.
Antallet af danske forhandlere af Decadent tasker er yderst begrænset. Dog er det heldigvis muligt at købe de moderne tasker hos butikker som Magasin og Boozt. Det er ligeledes muligt at handle på Decadents egen webshop, hvor udvalget naturligvis er stort. Er man på udkig efter tilbud, kan man med fordel handle hos Magasin, som fra tid til anden har en række skarpe tilbud.
Adax tasker
I den lidt lavere og mindre eksklusive prisklasse kan du overveje at købe en Adax taske. Adax producerer bl.a. håndtasker, skulder og crossover tasker, som koster fra 400 kr. De fleste af producentens tasker koster befinder sig dog i prisklassen 800-1600 kr., hvor man får meget kvalitet for pengene. I modsætning til øvrige eksklusive taskemærker, så vil der ofte være mulighed for at finde gode tilbud på tasker fra Adax. En simpel Google søgning vil vise, at man kan spare op til 50 % på en ny og moderne taske. Dog skal du være indstillet på, at der typisk er tale om restvarer fra ældre kollektioner.
Adax blev grundlagt af designeren Eugen Silfen tilbage i 1982. I dag har virksomheden flere end 100 medarbejdere over hele verden. Selvom Adax er mest kendte for deres tasker, så producerer de også bl.a. punge og accesories. Adax har siden opstart fokuseret på friske farver, høj kvalitet og flotte detaljer, som har været en stor succes. Der er rigtig mange forhandlere af Adax tasker på nettet, heriblandt Magasin, Stylepit og Helm.
Malene Birger
Sidst, men ikke mindst fortjener Malene Birger også nogle ord med på vejen. Vil man købe en ny Malene Birger taske i en butik, skal man forvente at skulle af med mellem 2000 og 4000 kroner. Malene Birger er et ankerkendt brand i Danmark, som har formået at vinde kvindernes hjerte ved at have fokus på nytænkende design og evnen til at udtrykke en unik tilgang til mode. Producenten har eksisteret siden 2003, hvor den danske grundlægger, Malene birger, valgte at stifte den succesrige virksomhed.
Malene Birger tasker kan i dag købes i flere end 40 lande verden over. Producenten har vundet mange fine priser, hvor de bl.a. er blevet anerkendt for at skabe unikke designs og levere en kvalitet i verdensklasse. Hvis man ikke har økonomien til at købe en ny taske i den prisklasse, har man muligheden for at købe en brugt taske. Der er rigtig mange der sælger Malene Birger på bl.a. Trendsales til overkommelige priser.
Skriv et svar