Ofte når man skal flytte er det noget man glæder sig til. Det er ofte i forbindelse med at man skal starte på ny uddannelse eller nyt job, fordi man har bygget et nyt hus og skal flytte fra det gamle. Fordi man ikke længere skal bo til leje men i stedet har købt et hus. Der er selvfølgeligt også situationer hvor der ikke er med den samme glæde og spænding at man skal flytte.
Planlægningen er væsentlig
Start med at lægge en plan for hvordan flytningen skal foregå. Kan alt flyttes på en dag og stilles op igen i det nye hus så det er muligt at bo der med det samme?
Hvis der skal flyttes med flyttetrailer og køres frem og tilbage flere gange er det langt fra sikker at du kan nå at flytte hele huset på en dag. Derfor kan det være smart at planlægge hvilke ting der skal pakkes ned og flyttes første dag for at det er muligt at bo det nye sted.
I sådanne tilfælde vil det være smart at pakke det mest nødvendige af køkkenet ned i flyttekasser dagen før flytningen skal ske. Skal der serveres morgenmad for flyttehjælpen kan dette eventuelt gøres med engangsservice.
Det vil også være smart at have planlagt nem middagsmad og aftensmad til flyttedagen, så man ikke pludseligt står og er sulten uden at man kan finde maden frem.
Fra badeværelset skal der pakkes tandbørster og eventuelt andet helt nødvendigt. Pak eventuelt en toilettaske som du ville gøre hvis du skulle på et weekendophold.
Senge og sengetøj er også rart at få med første dag, ligesom lidt tøj, håndklæder og lignende til dagen efter vil være at foretrække.
Med disse ting er du rimeligt stillet i det nye hjem.
Hvordan skal der flyttes?
Der er flere måder at flytte på. Den lette er at hyre et flyttefirma og lade dem klare ærterne, men du kan også gøre det selv eller få hjælp af venner og familie.
Du kan flytte med en eller flere biler med trailere. Har du ikke selv en trailer er de billige at leje. Det er blevet rigtigt nemt at leje en flyttetrailer, eksempelvis ved BOXIT, IKEA eller den lokale tankstation.
Flytning med trailer er en god løsning hvis der ikke skal flyttes mange ting eller hvis flytningen er inden for en kortere afstand. Det kan være den unge mand / kvinde der flytter hjemmefra og kun skal have flyttet værelset, flytning fra et sted i København til et andet sted i København, flytning fra Århus til en forstad i Århus eller lignende flytninger over kortere distancer.
Skal du flytte længere, eksempelvis på tværs af landet kan det være smart at leje en flyttecontainer i stedet. Med en flyttecontainer kan du få en stressfri flytning fra Århus til København, da du kan pakke alle dine ting ned stille og roligt, bestille afhentning af flyttecontaineren og herefter selv køre til den nye adresse hvor containeren bliver læsset af igen og så kan du stille og roligt flytte ind igen.
Hvis du vælger at flytte med en flyttecontainer skal du enten være sikker på at containeren kan stilles på grunden, eller også skal du søge kommunen om tilladelse til at have containeren stående på vejen. Du kan starte ansøgningen om at stille en container på vejen på borger.dk
Flytte selv
Vil du flytte billigt kan du flytte selv. Det kræver meget hårdt arbejde og bliver hurtigt besværligt når det kommer til de større møbler som senge, sofaer, skabe og lignende. Mange møbler kan dog skrues fra hinaenden og dermed bliver det lidt lettere at flytte dem ud i en trailer eller container.
Ud over den økonomiske besparelse der er ved at flytte selv, er der også god motion i at flytte. Det hårde arbejde gør at pulsen stiger og du behøver derfor ikke at gå i motionscenter eller tage en løbetur de dage hvor der flyttes.
Det kan anbefales at vælge en af de næste flyttemuligheder i stedet for at stå helt alene med flytningen.
Få hjælp til flytningen
Tag fat i venner og familie. Inviter dem til flyttedag og gør det til hyggeligt samvær i stedet for at lave det til en sur pligt.
Sørg for at der er god mad til spisetiderne og at der er snacks og drikkevarer til resten af dagen.
Er der børn med til flyttedagen skal der også gerne være noget at lege med, uden at det kommer til at genere flyttefolkene.
Hold pauser hvor der rigtigt bliver tid til at snakke sammen og hygge sig så flyttedagen bliver rigtigt god
Bestil flyttehjælp
Gider du ikke bruge tid på at flytte dine ting selv eller kan du af helbredsmæssige årsager ikke selv flytte dit indbo er det heldigvis muligt at bestille flyttemænd til.
Med professionel flyttehjælp fra flyttemænd kan du læne dig tilbage og bare glæde dig til at flytte i det nye hus. Det koster selvfølgeligt lidt mere at flytte på denne måde, men til gengæld har du mere tid til andre gøremål.
Hvad skal flyttes med og hvad skal smides ud?
Husk at få sorteret godt i dine ting når du skal flytte. Det er her hvor der rigtigt er mulighed for at få ryddet godt og grundigt ud i tingene.
Er loftet fyldt op, er det i forbindelse med flytning at du skal sørge for at overveje om tingene bare flyttes med for at blive stillet op på loftet igen, og om de nogensinde vil komme ned fra loftet i det nye hus.
Hvis du har solgt huset og er ved at bygge nyt kan det være nødvendigt at bo til leje mens det nye hus bliver bygget. I sådanne tilfælde hvor du skal bo en kortere periode mellem 2 flytninger bliver det endnu nemmere at få ryddet ud i tingene. De ting som bliver flyttet med første gang, men som ikke bliver pakket ud inden 2. flytning er højst sandsynligt heller ikke nogen ting der bliver pakket ud i det nye hus.
Der findes dog også eksempler på ting som helt naturligt ikke bliver pakket ud i sådan en situation. Eksempelvis julepynt, hvis flytning 1 og 2 ikke overlapper julen.
Nogen ting kan ikke betale sig at flytte med hvis flytningen sker over større afstande som eksempelvis fra Aalborg til København eller modsat fra København til Aalborg, Århus, Esbjerg eller lignende.
Det kan være meget store, tunge og billige ting, hvor du vil få mere ud af at sælge tingene lokalt og købe nye tilsvarende ting lokalt ved det nye hjem.
Skal du flytte til noget mindre og er der ting som du ikke har plads til, men som du ikke vil af med, kan du leje opbevaring i et depotrum – også kaldet Self Storage. Der er flere forskellige muligheder når det kommer til Self Storage og alle større danske byer har et eller flere steder hvor du kan leje sådan noget opbevaring. Du kan finde nogen af de sikreste depotrum i sammenslutningen Danish Self Storage Association.
Husk at alt udendørs også skal flyttes med
Det kommer ofte bag på folk hvor mange ting de har udenfor i haven. Det er ting som fylder meget og som derfor også kræver meget plads i forbindelse med flytningen. Her er der igen mulighed for at undersøge om det kan betale sig at sætte tingene til salg på Gul og Gratis, Den Blå Avis eller lignende steder og så købe nyt efter flytningen.
En billig trillebør fylder rigtigt meget i en trailer, container eller hvad der nu bruges til at flytte med, og kan du få lidt penge for den gamle trillebør kan det ofte være den billigste løsning.
Katrine Jensen skriver
Du har i den grad ret i at det tit ender med at være mange ting man skal flytte, og det kan hurtigt blive uoverskueligt. Derfor er et flyttefirma en god investering, når det kommer til at flytte større læs. Det samme gælder ved erhvervsflytning – det ved jeg at flyttefirmaet Partner & Co. (http://www.partner-co.dk/erhvervsflytning.aspx) foretager