Grækenland er et yndet feriemål i Europa og rigtig mange danskere vælger at holde ferie her. Det er der ikke noget at sige til når man tænker på det dejlige klima og vejr man har her i landet.
Især i den sydlige del af Grækenland hvor man har middelhavsklima. Denne del af landet ligger delvist i det tempererede og det subtropiske klimabælte.
Dette område har tørre og varme somre og om vinteren er det mildt og det regner sjældent.
De dejligste steder i Grækenland er derfor langs de sydligste kyster af fastlandet og på de mange dejlige Græske øer i Middelhavet.
Her har man om sommeren temperaturer over 30 grader, mange solskinstimer og meget lidt regn.
Find de autentiske og uspolerede Græske øer
Grækenland består ud over fastlandet af utallige små Græske øer. Faktisk er der i Grækenland over 2.000 øer.
Flere af disse er meget små og afsides øer. Perfekte til den ultimative afslappelse hvis man rigtigt ønsker at komme væk fra det hele.
Rigtig mange rejsebureauer arrangerer rejser til Grækenland. Især til de store og kendte øer som Kreta, Kos og Rhodos hvor der hvert år kommer tusindvis af turister. Hvis du vil have en oplevelse lidt ud over det sædvanlige og meget turist prægede, skal du i stedet tage ud på egen hånd. Du får en af de helt store oplevelser ved at leje en sejlbåd og selv sejle ud på opdagelse i det mere uspolerede Græske ørige.
De Ioniske øer
Især i det Ioniske hav, er der ideelle forhold til sejlads, men stabile og rolige vindforhold som giver en let og afslappet sejloplevelse. Her får man den bedste sejloplevelse i hele Grækenland.
Du vil sjældent andre steder i verdenen se så krystalklart og turkisblåt vand og vil blive overrasket over at du fortsat befinder dig i Europa.
Det Ioniske hav er spækket med smukke Græske Øer, kaldet de Ioniske øer.
De Ioniske øer består blandt andet af de mere kendte øer som Korfu, Lefkas og Kythira. Men i det Ioniske hav findes der også rigtig mange for danskere ukendte øer, som f.eks. øerne Kefalonia, Ithaka, Paxos og Antipaxos.
Området her byder på dejlige sandstrande, skønne bygder og fantastisk badevand, hvor du selv på 40 meters dybde kan se helt ned til havbunden.
Samtidig byder det Ioniske hav på blide sejlforhold i en let sværhedsgrad og det er let at navigerer her, så det er det optimale sted begyndere med basale færdigheder inden for kystnavigation.
Det er let at komme til øen Korfu med fly og derfra kan man så leje en sejlbåd og sejle ud på opdagelse i det Græske ørige.
Når du sejler rund blandt de Græske øer, har du mulighed for at se steder som kun er tilgængelige fra søsiden, og får på den måde helt unikke oplevelser i rolige omgivelser fri for andre turister.
Det kræver et duelighedsbevis de fleste steder hvis du vil leje en sejlbåd og sejle ud på egen hånd.
Et duelighedsbevis kan rekvireres fra søfartsstyrelsen, når man efter undervisning, på en af de danske sejlerskoler i både praktisk og teoretisk sejlads, består en duelighedsprøve. Dette bevis fortæller at man kan de grundlæggende sejladsteknikker. Læs mere om duelighedsbevis her.
Har du ikke selv sejlerfaring er det muligt at leje en båd med crew. Det vil sige at du betaler ekstra for at få besætning i form af en kaptajn og evt. en kok med på båden. Det er naturligvis dyrere, men så er du også på dit eget lille luksus cruise i det Græske øhav. Hvilket for individualister kan være drømmeferien, frem for et kæmpe krydstogtskib med flere tusinde gæster.
Uanset hvilken måde du vælger at rejse på, så er Grækenland et fantastisk dejligt feriested og bestemt et besøg værd. – Både som almindelig charterturist og som sejler.
Skriv et svar