Gule tænder er et problem for mange, og de fleste er kede af at have misfarvede tænder. Det er ganske harmløst at have gule tænder, men mange finder et flot tandpastasmil med skinnende hvide tænder mere attraktivt. Heldigvis er det muligt at få. Der er nemlig flere ting du kan gøre ved gule tænder.
Årsager til misfarvede tænder
Overordnet taler man om indre og ydre misfarvninger. De indre opstår som følge af en rodbehandling eller i forbindelse med en død nerve, specielt efter slag på tanden. De ydre misfarvninger skyldes aflejringer af farvestoffer fra mad og drikke på tandoverfladen. Kaffe, te, rødvin, sodavand, lakrids, bær og nogle former for flydende medicin er blandt de største syndere. Også rygning, snus, skrå og andre nikotinholdige ting har en meget misfarvende effekt.
Forebyg gule tænder
Man kan undgå gule tænder et stykke af vejen, ved at indtage de ovennævnte føde- og drikkevarer i små mængder. Desuden er det en god ide at skylle munden i vand efter indtagelse, for at fjerne farvestofferne inden de sætter sig på tandoverfladen. Drikker du meget læskedrik kan det også betale sig at bruge et sugerør, for at undgå så meget kontakt med tænderne som muligt. Ikke nok med at det giver mindre misfarvninger, så ætser det også tænderne mindre, hvilket du bliver glad for i sidste ende.
Mundhygiejne
Almindelig god mundhygiejne er vigtig. To gange tandbørstning om dagen, tandtråd og mundskyld kan være med til at forebygge misfarvninger – gule tænder kan nemlig også skyldes at tænderne er beskidte. Dårlig mundhygiejne har også andre konsekvenser, udover gule tænder, og derfor er gode rutiner meget vigtige og værd at bruge tid på. Du vil i nogle lande opleve, at de generelt har noget hvidere tænder end os danskere. Især i USA har de meget hvide tænder. Det skyldtes ikke, at de er mere renlige end os, men derimod at deres tandpaste kan indeholde nogle ingredienser der bleger tænderne. I Danmark er der meget skarpe regler mod disse ingredienser, hvorfor vi ikke får samme effekt af tandbørstning som amerikanerne gør.
Når skaden er sket…
Når først man har gule tænder, forsvinder de ikke af sig selv igen – heller ikke selvom man holder igen med kaffe, rødvin og andre syndere. Dog bør man alligevel sparer på disse føde- og drikkevarer, for ikke at forværre misfarvningen. Den bedste måde at få hvide tænder igen, er ved at få foretaget en tandblegning.
Sådan foregår en tandblegning
Ved en tandblegning hos tandlægen, tages der højde for årsagen til misfarvningen. Ved indre misfarvninger, bleger man også indefra. Det foregår ved at der lægges blegepulver ind i tanden, hvor nerven var. Ved ydre misfarvninger bleges tænderne med en blegegel – denne gel puttes i en støbt skinne, som sættes på tænderne.
Søg rådgivning hos tandlægen
En tandblegning er en god løsning på gule tænder, men man bør altid tage tandlægen med på råd. Tandlægen rådgiver om hvordan du skal gøre og du kan desuden få støbt en skinne, der passer til din mund. Hvis skinnen ikke passer din mund er der større risiko for bivirkninger – undgå derfor at købe tandblegningssæt på internettet. Du kan læse mere om faldgruberne ved hjemmetandblegning på www.hjemmetandblegning.dk.
Forskellige tænder har forskellige behov
Nogle har skæve tænder, mens andre har tænder der sidder som perler på en snor. Det samme gælder tændernes farve: nogle er udstyret med gullige tænder fra naturens side, mens andre er heldige og er født med naturligt hvide tænder. Hvis alle tænder er lige gule, har du naturligt gule tænder. Dette behøver ikke nødvendigvis at være et problem, og du bør kun gøre noget ved det, hvis du er ked af farven. Tænderne bliver også mere gule med alderen – det skyldes naturlige processer. Er du meget ked af dine gule tænder, kan de dog give et godt selvtillidsboost at få dem bleget.
Skriv et svar