Når du skal på skiferie, er en ting du ikke må gå ned på, sikkerheden.
Mange vender hvert år hjem med brækkede lemmer, og faktisk ville langt
de fleste tilfælde kunne være undgået, hvis der var taget flere
sikkerhedsforanstaltninger. Vi gennemgår i denne artikel udstyr og
teknikker, der hjælper dig med at fremme sikkerheden, når du står på
ski.
Husk skihjelmen!
Skihjelmen er oftest en ting der ryger af, når man føler sig tryk på
skiene, og det kan gå hen at blive rigtig farligt. For selv om man føler
sig nogenlunde tryk på sine ski, kan der hurtigt opstå uventede
situationer, der kræver en hjelm. Det kan være sammenstød med andre med
videre. Derfor kan det aldrig anbefales at smide din skihjelm.
Når du skal vælge den rette hjelm, skal du gå efter at hjelmen sidder
lige nøjagtig tilpas på hovedet. Det skal være en, der kan justeres i
størrelsen og tilpasses efter formen på dit hoved. Vælg også gerne en
hjelm, hvor der er plads til en hue inden under.
Overvej at bruge rygskjold
Rygskjold er som navnet angiver et skjold, der sidder på ryggen. Det
giver en rigtig god beskyttelse i forbindelse med fald.
Følg skistedets regler
Der sker desværre ofte mange ulykker, fordi skiløbere ikke er opmærksomme på reglerne på det pågældende skisted. Det kan blandt andet være regler omkring lifte, eller hvordan man skal køre mellem de forskellige pister. En god måde at forebygge eventuelle sammenstød på er ved at sætte dig godt ind i skistedets regelsæt og så også holde øjnene åbne efter, om dine medskiløbere også gør.
Hav formen på plads inden skiferien
Det er vigtigt, at du begynder at bygge din form op til skiferien, inden du ankommer på skistedet. Det er en fejl mange begår, og det er noget, som man absolut ikke må undervurdere. Dyrker du ikke sport til dagligt, anbefales det at du begynder at træne op omkring 3 måneder før ferien. Det er vigtigt, at du i din træning ligger vægt på at få trænet hofte, lår og ryggen. Det er nemlig disse muskler, som du bruger meget under skiløb. Er du ikke allerede medlem af et fitness center, er d
Pas på i liften
Rigtig mange skader sker, når folk stiger af skiliftene. De fleste skader sker, når man falder bagom i skilifterne, og det er derfor vigtigt, at du stiger af i en glidende bevægelse. Et af problemerne er ofte, at der sidder flere mennesker i liftene, og det kan derfor være et problem at have plads til at stige ordenligt ud, medmindre du er en trænet skiløber. Kommer du op af bjerget i en af de større lifte, så kan du med fordel placere dig på en af de ydre positioner i liften. Det er vigtigt, at du også er OBS på denne problematik, hvis du står på snowboard. Det er typisk knæskader, der opstår i forbindelse med afstigning i liftene.
Få styr på dit fald
Lærer du at kontrollere dit fald, kan du forebygge rigtig mange skader. Der er nemlig en række rigtig simple metoder, du kan tage i brug for at undgå uheldige skader, når du falder. De fleste skader under fald sker i forbindelse med, at man rejser sig igen efter et fald samt i forbindelse med, at man prøver at sætte sig ned i forbindelse med faldet.
Du får her et par simple metoder til, hvordan du kan kontrollere dit fald bedre:
- Hold skiene samlede
- Bøj i benene under faldet
- Rejs dig ikke, før du er stoppet med at glide
Tænker du over ovenstående, er du godt på vej til at forebygge de mest almindelige skader.
Skriv et svar