I Danmark findes der en lang række hostingudbydere, der alle henvender sig til de mindre virksomheder. Her kan du få hostet din(e) side(r) for omkring 10 kroner om måneden og opefter.
I flæng kan nævnes UnoEuro, Meebox, Gigahost, Blackhost, AzeHosting, Surftown, One og mange flere.
Kender du ikke så meget til hosting kan det være lidt af et marked at skulle operere i. For hvad skal du kigge efter og hvor laver du den bedste handel? Vi vil gerne guide dig lidt på vej her. Sidder du i målgruppen for denne artikel for mindre virksomheder og private, der skal købe hosting for første gang, bør du derfor læse videre.
Hosting i Danmark
Først og fremmest bør du finde en udbyder, der hoster dine data i Danmark. Alternativet er at have datacenter fx i Holland eller Polen, hvor det er billigere.
Der er to gode grunde til, du bør have en host på dansk jord:
- Dine data er underlagt dansk lov. Dansk lov er blandt den mest beskyttende i EU, og du står derfor godt, hvis du kommer ud i en tvist med hostingudbyderen.
- Din side vil loade hurtigere for dine besøgende.
Fordelen ved det første punkt siger sig selv. Du vil ikke skulle slås med en polsk udbyder, der pludseligt låser dine data og vil have flere penge for at låse dem op.
Det andet punkt er faktisk lige så vigtigt. I forhold til brugervenlighed og søgemaskineoptimering er hastigheden på din server meget vigtig (læs mere herom på Koeb-hjemmeside.dk).
Hvor hurtigt din side indlæser afhænger af to ting:
- Hvilken hostingudbyder har du? En hurtig server, der er velopsat og med få andre sider på vil sende data hurtigt til brugeren.
- Hvilken internetudbyder har du og hvilken pakke hører med her? Des hurtigere internet, des bedre, naturligvis.
Er du seriøs med din side er der ingenvej udenom hosting i Danmark. De fleste af ovennævnte tilbyder også netop hosting her i landet.
Glem ”Fri trafik”
Ofte reklamerer en hostingudbyder med, at de har fri trafik. Det behøver du ikke bekymre dig så meget om.
Fri trafik er for dig kun et konkurrenceparameter, hvis du har meget video på din side og selv hoster denne video. Med virksomheder som YouTube, Vimeo og Wistia, der kan hoste din video for få dollars om måneden meget bedre end du selv kan giver det ikke mening selv at hoste din data.
Om du har 100 gb, 200 gb eller fri trafik gør ikke noget. Selv store sites bruger ikke mange hundrede megabyte om dagen, hvis de er veloptimerede.
Se eventuelt en god sammenligning over mulige webhoteller her. Flere tilbyder fri trafik, men nu ved du bedre.
Hvor god er supporten?
Support bør være et af de primære parametre, du vælger din hostingudbyder efter. Du vil nemlig ramme problemer før eller siden og så er det rart at have dygtige supporterer ved din side, der har mulighed for også at løse disse problemer.
Vælg en udbyder, der enten har livechat eller i det mindste svarer hurtigt. Dansk support er også en selvfølge. Supporten bør være en del af det abonnement, du køber hos hostingudbyderen og bør ikke koste særskilt ekstra.
Overvej ekstra sikkerhed og SSL
Det kan give mening at overveje en SSL-beskyttelse af dit website. Med SSL bliver al trafikken til og fra din side krypteret.
Det er et godt signal at sende overfor forbrugeren og en forudsætning i øvrigt, hvis du vil have online betaling på din side eller i øvrigt ønsker at håndtere dine brugeres personlige informationer.
Google meldte tilmed ud, at sider, der benytter SSL-protokollen vil blive favoriseret i søgeresultaterne.
For at have SSL skal du delvist have et SSL-certifikat (koster dig omkring et par hundrede kroner om året), en dedikeret IP-adresse og et selvstændig webhotel. Alt i alt vil det koste dig et par tusinde kroner om året, men det er penge, der er givet godt ud i forhold til at du måske bliver favoriseret i søgeresultaterne og i øvrigt gør dine brugere en tjeneste.
Skriv et svar