Udviklingen går stærkt. Det er der vist ikke mange der er i tvivl om længere. Ting der for bare få år siden var helt utænkelige, er i dag en stor del af vores hverdag. Jeg kan huske da jeg som ung oplevede at min far for den lille sum af 12.000 kr. fik købt en mobiltelefon! Det var stort og han var meget stolt.
Senere fik jeg som den første i min gymnasieklasse en mobiltelefon. Jeg var faktisk den eneste i klassen der i hele gymnasietiden havde en mobiltelefon. Men den telefon blev købt på et tilbud for 99 kr. men mobiler var ikke sådan noget men ellers købte, selvom de ikke kostede så meget.
Nu har selv helt små børn en smartphone med i skole eller sågar børnehave. Det er en udvikling der går meget stærkt. Det kan derfor være svært at følge med på hvad man egentlig kan. Så hvis du føler du er stået lidt af, så kommer jeg her i denne artikel med et par tips, som måske kan være med til at gøre din hverdag i hjemmet lidt nemmere.
Brug Dropbox til alle dine dokumenter
Hvis du bruger flere computere til at arbejde på (typisk en stationær og en bærbar) så er det rart at have alle sine dokumenter med sig, uanset hvor man er. Det kan du med programmet Dropbox. Så nu er det slut med at kopiere dokumenter ud på USB sticks som så skal hentes ind på den bærbare, for at kunne sætte sig ind i stuen.
Dropbox er et lille program du installere på din computer. Den opretter så en mappe på din computer. Alle de dokumenter du smider i denne mappe, bliver synkroniseret op på en server på nettet.
Det smarte består så i, at når du så går hen til en anden computer (hvor du også har installeret Dropbox) så synkroniseres dine dokumenter med det samme ned på denne computer også. Så har du ændret noget på den ene computer, så kommer ændringen straks hen på den anden computer. Vildt smart.
Du kan læse mere om hvordan du bruger det i denne guide til Dropbox.
Trådløs printer så du kan printe overalt
Nu når vi har vores dokumenter med os overalt, så vil det også være smart, hvis vi ikke er bundet til den stationære computer, hvis vi ønsker at printe et af dem ud på papir. Tidligere har printere skullet være koblet på med USB kabel til den computer der skulle printe (ja, sågar deciderede printerkabler i endnu ældre tider). Men nu kan du få trådløse printere.
En trådløs printer er en printer som udover strømkablet ikke behøver andre kabler. Du tilslutter den simpelthen bare dit trådløse internet derhjemme. Når den er tilsluttet dit WIFI netværk, så kan du finde den på alle de computere, telefoner og tablets m.m. som er koblet på netværket. Nu kan du sidde inde i stuen og printe ud på den trådløse printer.
Du kan finde en billig trådløs printer her.
Sæt din e-mail op med imap
Dette tip er lidt teknisk og jeg vil ikke gå helt i detaljer med det. Men noget af det som gør det nemt at arbejde mange steder fra, er hvis man kan have sine e-mails til at følge en, uanset hvilken enhed man arbejder på. Det kan du nemt få, ved at sætte dine mailprogrammer til at bruge imap istedet for POP3.
Med POP3 så henter du dine mails ned fra serveren og gemmer dem på din computers harddisk. Du tømmer så at sige serveren og så er serveren ellers tom bagefter. Din mail findes nu kun på den computer du har hentet den ned på.
Når du til gengæld bruger imap, så ligger alle dine mails stadig på nettet. Dit mailprogram viser derfor bare en “kopi” af hvad der ligger på serveren. På den måde bliver dit mailprogram en klient der går ind og arbejder med serveren.
Når dine mails stadig ligger på serveren, gør det også, at du fra en anden enhed, kan tilgå serveren og se dine mails. Så nu kan du se dine mails på både den stationære computer, på den bærbare computer og på din smartphone (og mange andre steder også).
Jeg håber du har kunnet bruge disse tips til noget, så du kan blive trådløs i hele dit hjem.
Skriv et svar