At stå uden job er bestemt ikke nogen rar følelse. Man lever pludselig af andre folks penge eller sin egen opsparing, og den mening man fik med at gå på arbejde er komplet forsvundet.
Særligt hvis man har arbejdet det samme sted i mange år, kan det være svært at finde en ny stilling, sm man kan se sig selv i. Det er til trods for de utallige digitale værktøjer, der efterhånden findes på internettet, som gør jobsøgningen meget nemmere.
På disse sider kan du sidde med hele nationens arbejdsopslag lige foran dig, og filtrere dem ud fra type, geografisk placering eller dine egne kvalifikationer. Du kan endda få sendt forslag med potentielle stillinger direkte til din mail. Så bliver det ikke meget nemmere at finde drømmejobbet.
Strukturer jobsøgningen
Med så mange muligheder kan det dog også virke en smule overvældende at søge job. Derfor er det vigtigt, at du går struktureret til værks. Sørg for, at du har styr på de nødvendige dokumenter og personlige informationer, som ofte bliver efterspurgt, når man søger stillinger.
Det er for eksempel vigtigt, at dit CV er i skønneste orden og opdateret til dags dato. Dette bliver kun vigtigere, hvis det er lang tid siden, at du sidst har haft brug for det.
Når det er gjort, er det ydermere vigtigt, at du hver dag afsætter tid til at sætte dig ned, søge jobs og skrive ansøgninger. Vælg gerne et fast tidsrum, der hver dag er reserveret til dette. At søge jobs er i øjeblikket dit arbejde, og du bør behandle det med samme punktlighed som enhver anden stilling.
Selvom man desperat leder efter et nyt sted at arbejde, skal man dog ikke gå med til hvad som helst. Du har for eksempel krav på en ansættelseskontrakt, og har som medarbejder også visse rettigheder og forhold som skal overholdes. Disse bliver dog for det meste opretholdt af erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv.
Når først du er begyndt at sende dine kontaktoplysninger ud til forskellige arbejdspladser, er det desuden vigtigt, at du dagligt holder øje med din e-mail og tjekker op på ukendte opkald på mobilen. Det ville være ærgerligt at misse en oplagt jobmulighed, fordi man ikke så indkaldelsen til samtale.
Hold telefonen åben
Særligt når det kommer til telefonopkald, kan det dog godt være en smule nervepirrende at svare.
For det første er der selvfølgelig chancen for, at opkaldet bare er endnu en telefonsælger. Heldigvis findes der nu en måde, hvorpå du kan finde ud af, hvem der ringer. Så kan du sikre dig, at du kun tager de vigtige opkald
I modsætning til mails er der derudover absolut ingen forsinkelse, og du har derfor ikke på samme måde mulighed for at tænke over, hvordan du fremstiller dig selv bedst muligt. Hvis man forstår at præsentere sig selv godt, kan et telefonopkald dog også være en god måde at vise sig fra sin bedste og mest sympatiske side over for en arbejdsgiver.
Skriv et svar