Nu er der ikke længe til, at det meget populære fodboldspil FIFA 17 udkommer i danske butikker og webshops. Spilserien FIFA er verdens måske mest populære sportsspil til konsol og PC, og de seneste mange år har udviklerne slået deres egen rekord for flest solgte spil. Forventningerne til dette års spil er mindst lige så store, og allerede i foråret begyndte de første samtaler og diskutioner omkring spillet at florere på diverse internetforums. FIFA 17 har udgivelse i Danmark d. 29. september 2016, men allerede nu er det muligt at finde en gratis demo af spillet, der kan downloades.
I denne artikel vil du kunne læse alle de nyeste informationer om spillet. Du vil blandt andet kunne læse, hvilke nye features der er i Pro Clubs og karriere, hvilke nye spiltyper der er i Ultimate Team, og hvordan du bedst og billigst anskaffer dig spillet.
FIFA 17 Demo
Inden vi begynder at forklare, hvilke nye features og forbedringer der er i FIFA 17, vil vi kort fortælle, at der er kommet en demo til FIFA 17. Denne demo er en smagsprøve af den fulde spiloplevelse og giver et godt indblik i, hvad man kan forvente sig af spillet.
Demoen udkom i starten af september, og den kan helt gratis hentes på enten Origin, PSN Store eller Xbox Store. I demoen vil man have mulighed for at afprøve The Journey, kick-off samt nye tekniske udfordringer. Der er ialt 12 hold at spille med, og hvis man spiller på PlayStation 4, Xbox One eller PC kan man tydeligt se forbedringer, der skyldes den nye Frostbite-spilmotor.
Forbedringer og nye features
Der er kommet rigtig mange nye features og forbedringer i år. EA Sports har haft fokus mod både Pro Clubs, karriere-mode og Ultimate Team. Den største og mest gennemgribende forbedringer er dog selve spilmotoren, der håndterer gameplayet. I FIFA 17 vil man få en markant bedre spiloplevelse gennem bedre grafik og autencitet på fodboldbanen. Det skyldes, at EA Sports har opgraderet deres spilmotor fra den gamle Ignite til Frostbite 3.
The Journey – En ny slags storymode
Dette er en helt ny spiltype i FIFA-spilserien, som aldrig er set før. Det er en spiltype, som man kender fra andre sportsspil som eksempelvis NBA 2K, og der er rigtig høje forventninger. I denne spiltype handler det om at træffe en masse valg for et ungt talent, der hedder Alex Hunter. Dette er vores hovedperson, der er vokset op i de barske gader i London. Gennem hans unikke talent er han kommet igennem til Premier League, hvor han har fået mulighed for at skrive kontrakt med en af de store klubber. Din opgave i denne spiltype er at etablere Alex Hunter som en vigtig spiller på holdet og sørge for, at han får en stor fodboldkarriere.
Måden hvorpå The Journey skiller sig særligt ud fra karriere-mode er, at man følger Alex Hunter både på og uden for banen. I The Journey skal man blandt andet træffe en række vigtige beslutninger, der blandt andet involverer møder fodboldagenter, diskussioner med manageren på kontoret eller samtaler med forældrene derhjemme.
Alt i alt er The Journey en visualisering, hvor du får lov til at opleve drengedrømmen om en fodboldkarriere. Historien er baseret på virkelige hændelser fra rigtige fodboldspillere, hvilket sikrer en autentisk og virkelighedsnær spiloplevelse.
Du kan se en trailer for den nye spiltype her:
Pro Clubs og karriere-mode
De seneste mange år har EA Sports lavet nogle få mindre forbedringer til karriere-mode, men det har ikke været noget særligt. Det bliver anderledes i år, hvor der pludselig kommer en række nye features og nye tiltag. Der vil blandt andet komme et nyt økonomisk system og bedre kontrol over klubøkonomien. Derudover skal man designe sin egen manager og leve op til helt nye forventninger fra bestyrelsen for at sikre, at man forsat kan beholde sit job. Nu er der ikke kun fokus på resultaterne men også klubben som helhed. Får man eksempelvis eksponeret klubben nok i udlandet eller glemmer man at udvikle på akademiets ungdomsspillere?
Pro Clubs har modsat karriere-mode ikke fået nogle forbedringer eller nye features i rigtig mange år, men det er heldigvis også slut med FIFA 17. EA Sports har valgt at forbedre en række ting i Pro Clubs, som tidligere ikke har fungeret helt optimalt. Blandt andet vil måden, hvorpå ratings bliver vurderet, ændret fuldstændigt, så der i FIFA 17 vil være langt mere fokus på holdånd og fællesskab på banen.
Hvordan køber man bedst og billigst FIFA 17?
Det er naturligvis mest oplagt at besøge den lokale elektronikbutik eller bestille spillet hos nogle af de store internetbutikker. Dette er dog ikke altid en god idé, og derfor fortæller vi dig her, hvordan du bedst og billigst bestiller FIFA 17.
EA Sports opfordrer til at man bestiller FIFA 17 på sin konsols egen hjemmeside. Her er prisen dog minimum 20% højere end andre steder, og derfor er det en dum idé. I stedet bør du foretage dig en helt normal søgning på Google for at finde en hjemmeside for prissammenligning – dem findes der mange af. Her kan du finde den billigste pris på internettet, hvilket sandsynligvis også er billigere end den billigste pris i fysiske butikker.
Et andet godt råd er, at du skal forudbestille spillet inden udgivelsesdatoen. Hvis man gør dette, får man en række ekstra fordele inde i spillet, der eksempelvis indebærer gratis guldpakker eller tokens til FIFA 17 Draft. Hvis du først bestiller spillet efter udgivelsen, vil du ikke modtage nogle af disse fordele.
Du kan læse meget mere om FIFA 17 ved at besøge fifa17.dk eller den officielle hjemmeside. Der findes desuden en lang række andre informationskilder på internettet, hvor man blandt andet kan se ratings på alle spillerne i FIFA 17 eller kan se tutorials til, hvordan man vinder flere kampe.
Skriv et svar