Det er meget forskelligt fra forhold til forhold, om utroskab får nogle konsekvenser. Hos nogle mennesker kan der ikke være nogen tvivl om, at konsekvensen selvfølgelig bare må være et brud eller en skilsmisse. De har ikke i sinde at glemme det, og de kan på ingen måde tilgive det, der er sket. Det er en måde at reagere på, hvis man har været udsat for utroskab, og det er egentlig nok også en af de mest udbredte konsekvenser at bruge. Man er blevet svigtet og decideret røvrendt af sin partner, som man har stolet på og holdt af, og derfor kan der ikke være nogen anden udvej end at gå fra synderen. Det er en måde at tackle det på.
Og det er endda en af de pænere måder at gøre det på. Har man eksempelvis børn sammen, og den ene part har været den anden utro, så kan det ende med at blive en grim affære, da konsekvenserne nogle gange kan være at tage børnene med sig, når man forlader forholdet. Er man den person, der har været den anden utro, så kan man simpelthen ende med at miste forældremyndigheden til sine børn, hvis der kommer en skilsmisse på tale. Og det er ikke sikkert, man lige har tænkt på det, dengang man foretog sit sidespring.
Har man været utro, så kan man også risikere, at fremtidige parforhold kan komme til at lide af det. Laver man eksempelvis den fejl, at man ikke fortæller sin nye partner, hvordan det sidste forhold endte, og hun så finder frem til sandheden, så kan der også hurtigt opstå mistillid imellem jer. Hun kan blive bange for, at du måske kunne finde på at gøre det igen, og der kan hurtigt opstå tvivl, om du overhovedet fortæller sandheden, når hun spørger dig om noget. Det er endnu en af de konsekvenser, som utroskab kan have.
En anden konsekvens kan også være, at man, efter man er blevet fanget i utroskab, pludselig indser, hvad man egentlig havde derhjemme, hvilket nu er for sent at finde ud af. Man havde jo forresten en super sød kone derhjemme, som holdt af en og bekymrede sig om dig. Man havde et trygt og godt hjem, som man formodentlig også må vinke farvel til. Mens man er i det, og mens man er den anden utro, kan det virke som en selvfølge at have de ting. Men bagefter går det måske virkelig op for dig, hvad du har mistet, bare fordi du hoppede ved siden af en enkelt gang.
Så i stedet for at gå ud og være din elskede partner utro, så sørg for at få det derhjemme til at fungere i stedet for. Brug alle dine kræfter, din tid og din energi på at få det til at køre igen. For vælger du bare at gå ud og finde en elsker/elskerinde, så kan det altså ende med, at du mister en fantastisk kone, mand eller kæreste, dine børn, dit hjem og mange andre ting, som du inderst inde faktisk stadig satte stor pris på. Utroskab kan have fatale konsekvenser, så der er ingen grund til at gå ned af den vej. Du kan blive klogere på hvordan man kommer videre efter utroskab her.
Skriv et svar